Det støjer og forurener luften med CO2, NOx og partikler, når fartøjer ligger til kaj og får strøm fra deres dieselgeneratorer. Det er helt ude af takt med den grønne omstilling, og derfor har flere havne fokus på at kunne levere strøm til skibene fra emissionsfrie landstrømanlæg.
Også i Nordjylland.
Her er landstrøm i løbet af et par år blevet en stor succes for Skagen Havn, mens der – af forskellige årsager – ryger langt færre kWh over kaj i de andre nordjyske havne. Det viser en rundringning, som Søfart har foretaget.