23948sdkhjf

Billigere fjernvarme efter indgåelse af samarbejdsaftale

Allerede fra april vil Farum Fjernvarmes forbrugere kunne mærke på pengepungen, at varmen bliver billigere.

De lavere priser skyldes dels, at energipriserne er faldet globalt, og dels at Farum Fjernvarme for ganske nylig har indgået samarbejdsaftaler med Vestforbrænding og Hillerød Forsyning.

- Vores nye samarbejdsaftaler blev indgået blandt andet for at opnå lavere varmepriser, og jeg er meget tilfreds med, at vi allerede kan notere os effekten og sænke priserne så meget, at forbrugerne tydeligt vil kunne mærke det, siger Nighat Kamal, direktør i Farum Fjernvarme.

I december varslede Farum Fjernvarme ellers en prisstigning gældende fra 1. februar 2023, hvorefter varmeprisen blev 2.267,50 kroner. pr. MWh, men med de nye priser, der træder i kraft 1. april 2023, bliver prisen 1.312,50 kroner pr. MWh.

Mindre sårbar overfor udsving i priserne

I denne pris indgår cirka 446 kroner pr. MWh fra et forventet underskud på cirka 25 mio. kr. fra 2022.

- Vores aftaler med Hillerød Forsyning og Vestforbrænding betyder, at Farum Fjernvarme bliver mindre sårbare overfor de svingende gas- og oliepriser, fordi vi fremover modtager mere affaldsvarme fra Vestforbrænding og desuden sparer penge på brændsel gennem koordineret køb og drift med Hillerød Forsyning, siger Henrik Haugaard Pedersen, bestyrelsesformand i Farum Fjernvarme.

Med Farum Fjernvarmes nye priser vil et standardhus på 130 kvadratmeter med et varmeforbrug 18,1 MWh i 2023 have varmeomkostninger for 34.885,69 kr.

- Vi håber på at kunne sænke varmeprisen yderligere senere på året. Det seneste år har dog vist os, hvor uforudsigelige de globale energipriser er, men vi kan love, at vi fortsat gør vores bedste for at holde priserne så lave som muligt, siger Nighat Kamal.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Fjernvarme
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.567