Ny analyse fra Energistyrelsen: Potentialet for CO2-fangst vokser

Anvendelse af CO2 fra punktkilder til fangst og lagring (CCS) eller fangst og forbrug (CCU) forventes at spille en betydelig rolle i opfyldelsen af Danmarks klimamål, og Energistyrelsen gennemførte i 2021 en analyse af potentialet for fangst af CO2 fra punktkilder i Danmark.

Energistyrelsen offentliggør nu en opdateret rapport - ”Punktkilder til CO2 – potentialer for CCS og CCU”, hvor det samlede tekniske potentiale i 2040 opgøres til at være 5,4 – 10,8 mio. ton.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye analyse øger det forventede mulige fangstpotentiale i 2040 med cirka 1–2 millioner ton sammenlignet med opgørelsen fra 2021. Øgningen i fangstpotentiale skyldes primært, at der i nogle sektorer er anvendt nye metoder til beregning af potentialet.

Læs også Virksomheder jubler over udsigt til CCS-milliarder

I 2040 kan vi i Danmark fange i omegnen af 10,8 mio. ton CO2 fra store udlederes skorstene. Det viser Energistyrelsens nye analyse af mulighederne for CO2-fangst i Danmark. Den opdaterede analyse øger det forventede fangstpotentiale med cirka 1-2 mio. ton sammenlignet med sidste års opgørelse. Grafik: Energistyrelsen

Derudover er der med den nye opgørelse taget udgangspunkt i større udledninger. De største bidrag til øgningen i fangstpotentiale kommer fra el- og fjernvarmesektoren og industrisektoren.

I analysen indgår CO2-udledninger fra punktkilder, eksempelvis skorstene, inden for el- og fjernvarmeproduktion, industri samt biogasopgradering.

Læs også Forsyningskæmpe tredobler overskud og dropper CO2-mål

Der er tale om et bruttopotentiale, hvilket vil sige, at udledninger, der for eksempel planlægges udnyttet til PtX, eller som forventes udnyttet som led i statslige støtteordninger til CCS og CCU, ikke er fratrukket i potentialet.

Den langsigtede udvikling for alle punktkildernes CO2-udledninger er behæftet med betydelig usikkerhed.

Da opgørelsen baserer sig på Frozen Policy-fremskrivningen i Klimastatus og –fremskrivning 2022, kan nye tiltag såsom afgifter på CO2-udledning eller tiltag til at reducere biomasseforbruget på kraftvarmeværker medføre, at CO2-udledningerne og dermed også det tekniske fangstpotentiale reduceres.

Læs også International gigant lander kæmpeprojekt i Aarhus

Rapporten udgives i slipstrømmen på, at klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mandag den 6. januar gav danmarkshistoriens første tilladelser til storskala CO2 lagring i den danske del af Nordsøen.

TotalEnergies og et konsortium bestående af INEOS & Wintershall modtog tilladelserne, som træder i kraft i 2025.

Det forventes, at op mod 13 millioner tons CO2 årligt kan blive pumpet ned i undergrunden fra 2030.