23948sdkhjf

European Energy dømmer nordjysk havmøllepark ude

Efter Energistyrelsens beslutning om at stille al sagsbehandling i forbindelse med åben-dør-ordningen i bero falder den første havmøllepark.

Det skriver Finans.

Det er European Energy, der meddeler, at den planlagte havmøllepark ud for Frederikshavn ikke kan realiseres som planlagt.

- Vi havde forhandlet med en vindmølleproducent, som ville teste sin seneste generation af havvindmøller. Der har været udfordringer både af hensyn til tidslinje og økonomi, og vi endte med en meget ambitiøs tidslinje. Der kan vi sige, at med udmeldingen i går er testprojektet fuldstændig dødt, siger topchef Knud Erik Andersen.

European Energys projekt ved Frederikshavn har været 11 år undervejs og fik i oktober 2022 etableringstilladelse.

Test og PtX

Havvindmølleparken ved Frederikshavn skulle være testsite for Vestas' seneste udvikling inden for havvind nemlig V236-15.0 MW. 

Samtidig var European Energy i dialog med en række lokale investorer angående anvendelsen af strømmen i et PtX-projekt på havnen i Frederikshavn.

- Vi ser store muligheder i anvendelsen af strømmen fra vindmøllerne i et PtX-anlæg i Frederikshavn, har Andreas Karhula Lauridsen tidligere udtalt. 

Hvad der skal ske med den del er nu uvist. 

Fakta om Frederikshavn Havvindmøllepark

  • Projektet omfatter opstilling af op til fem havvindmøller på en højde op til 256 meter.
  • Projektet har en samlet kapacitet på 72 MW.
  • Vindmøllerne placeres fire kilometer fra kysten ved Frederikshavn Havn og 1,8 kilometer fra kysten ved Hirsholmene.

Kilde: Energistyrelsen

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594