23948sdkhjf

Krig og energikrise gav olieselskaber guldrandet 2022

2022 var et godt år at være olieselskab. BP slutter sig til kredsen af olieselskaber med rekordoverskud

Britiske BP blev tirsdag det seneste olie- og gasselskab i rækken til at sætte to streger under et rekordstort overskud i årsregnskabet for 2022.

Set man bort fra selskabets omkostninger ved sit farvel til Rusland, tjente BP 27,7 milliarder dollar - svarende til 192 milliarder kroner. Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters det største overskud, BP nogensinde har haft.

Dermed lægger BP sig i slipstrømmen af eksempelvis Shell og Exxon.

Overskuddet er også mere end dobbelt så stort som i 2021. De forskellige år kan være svære at sammenligne.

I 2021 var der i dele af verden en større eller mindre grad af coronarestriktioner, der lagde en dæmper på økonomien. I februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, hvilket skubbede energipriserne op.

De høje energipriser kan læses i hele oliebranchens årsregnskaber.

Shell kunne i sidste uge offentliggøre et regnskab med et overskud på 40 milliarder dollar - svarende til 278 milliarder kroner - ifølge Reuters.

Det hidtidige rekordoverskud var fra 2008 og lød på 31 milliarder dollar.

Størst var overskuddet dog hos amerikanske Exxon.

Her lukkede selskabet regnskabsbøgerne for 2022 med et overskud på 56 milliarder kroner - svarende til 389 milliarder kroner.

Det betyder, at Exxon tjente, hvad der svarer til 43 millioner kroner, hver time i 2022.

Et overskud i den størrelse er ikke kun rekord for Exxon, men ifølge Reuters ikke set før i den vestlige olieindustri.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Udland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093