23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere Vestas-fyringer i USA

I USA har Vestas nu afskediget yderligere 45 ansatte – denne gang hovedsagligt inden for forskning og udvikling. Samtidig lukker koncernen udviklingskontorer tre steder i USA.

Det er kontorer i Houston, Texas samt i Marlborough, Massachusetts og Louisville, Colorado, der bliver ramt. To af kontorerne lukker ved årsskiftet, mens Massachusetts-afdelingen skal være afviklet senest 30. juni 2013. Det skriver Børsen på baggrund af oplysninger fra USA-talsmand Andrew Longeteig.

- Vi skalerer vores R&D og fokuserer mere direkte på produktudvikling. Samtidig bringer vi afdelingen tættere på produktionen ved at placere den ved vores fabrik i Brighton, Colorado, forklarer Longeteig ifølge Børsen.

Medarbejderne på de lukkede kontorer har fået tilbud om at flytte med til Brighton.

Ifølge talsmanden er flytningerne i USA en del af en global indsats, som også indebærer lukninger i Singapore og Risø i Danmark.

Tilstanden i den amerikanske vindindustri skyldes primært usikkerhed omkring den såkaldte PTC-støtteordning, som udløber ved årsskiftet, hvis ikke det lykkedes at få forlænget ordningen. En endelig afklaring af ordningens fremtid forventes først engang på den anden side af præsidentvalget i starten af november.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109