23948sdkhjf

Fra Esbjerg til Fredericia: Brint-rørledning på rette vej

Schweiziske H2Energy har planer om at etablere et 1,2 GW elektrolyseanlæg i Esbjerg, som årligt skal producere mellem 90.000 og 100.000 tons grøn brint til tung transport og industrielle formål.

Nu har selskabet underskrevet et Memorandum of Understanding (MoU) med Evida om den rørførte transport af brint fra Esbjerg til Fredericia, hvilket er næste skridt i realiseringen af ambitionerne om at levere det grønne brændsel frem til aftagerne.

Brintrørledningen skal forbinde brintproduktion i stor skala fra en række producenter ved vestkysten med industri og grøn brændstofproduktion i trekantområdet.

- Brint er udset til at være en af hjørnestenene i bestræbelserne på at kunne dække hele vores energiforbrug med grøn energi. Skal brintproduktion i stor skala kunne realiseres herhjemme, har markedet klart tilkendegivet, at der vil være behov for infrastruktur til at transportere brinten mellem producenter og aftagere. Forståelsespapiret med H2Energy markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at realisere en dansk brintinfrastruktur, siger Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida.

Forundersøgelse

Brintinfrastruktur i Danmark skal løse tre opgaver: Den skal understøtte PtX-produktion og udviklingen af et stærkt hjemmemarked, den skal balancere elsystemet, og den skal give mulighed for eksport af brint.

Evida er for øjeblikket i gang med en forundersøgelse af brintrørledningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved. Forundersøgelsen afdækker bl.a. de økonomiske og tekniske forudsætninger for etablering af brintrørledningen.

- Det er Evidas vurdering, at lokal brint- og CO2-infrastruktur efter godkendelse vil kunne etableres på 2-3 år og længere regionale strækninger inden for 4-5 år. Evida forventer desuden, at der vil være store synergier ved samtidig udvikling og drift af net for metan, brint og CO2.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094