23948sdkhjf

Flere vil have jordvarme i Hedensted Kommune

Interessen for jordvarme er stigende i Hedensted Kommune.

Ansøgningerne om tilladelse til nye jordvarmeanlæg er steget fra 39 i 2020 til 65 i 2021 og videre til 78 i 2022 frem til 22. november.

Det viser tal, Hedensted Kommune har trukket til Horsens Folkeblad.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Jordvarme kræver kommunens tilladelse, fordi jordslangerne med frostsikret væske anses som en mulig forureningskilde og ikke må ligge for tæt på vandboringer.

- Det er tit ved nybyggeri, men vi har faktisk også en del, der har haft oliefyr eller træfyr ude på landet. Hvis de skal have en ny varmekilde, så vælger de jordvarme, fordi de har pladsen til det. Man kan lave det ude i marken i stedet for at få hele haven gravet op, siger sagsbehandler på området i Hedensted Kommune Bettina Lund til Horsens Folkeblad.

Hun tilføjer, at der også er ansøgninger fra husstande med naturgas.

Bettina Lund siger, at hun tænker, at jordvarme foretrækkes af husejere, som vil være fri for luft til vand-varmepumpers udedel og lyden fra ventilatoren.

Derudover spiller muligheden for at få et statsligt tilskud fra energirenoveringspuljen også ind i antallet af ansøgninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095