Nordjyden Rasmus Prehn (S) er udpeget til formand for Folketingets transportudvalg. Den tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri kalder transportudvalget for et af Folketingets mest centrale, afgørende og travle udvalg.
Desuden har det vital interesse for Nordjylland – herunder særligt Hjørring Kommune og Hirtshals Havn, mener Prehn, som ved regeringsdannelsen 15. december måtte overlade sin ministerpost til venstremanden Jacob Jensen.