23948sdkhjf

200 tyske ansatte protesterede foran Vestas-hovedkvarter i Århus

Vestas har gennem længere tid været på kollisionskurs med den tyske fagforening IG Metall, som ønsker bedre vilkår for sine ansatte i Tyskland.

Tirsdag havde 200 ansatte taget turen til Århus for at protestere overfor deres arbejdsgiver. Det skriver Århus Stiftstidende.

- Vi er taget til Danmark fra hele Tyskland for at gøre opmærksom på konflikten overfor koncernledelsen. Den tyske ledelse vil ikke tale med fagforeningen, siger Ergin Meyer, der er servicetekniker hos Vestas i Husum, til Århus Stiftstidende.

IG Metall ønsker en fælles overenskomst for de 1.700 ansatte i Tyskland, men den lokale ledelse i Tyskland har afbrudt forhandlingerne.

Hos Vestas understreger man i en skriftlig kommentar, at det kun er et fåtal af virksomhedens tyske medarbejdere, der strejker, og at man står uforstående overfor, at de ikke ønsker at løse konflikten i Samarbejdsudvalget.

Originalartikel: https://amtsavisen.dk/artikel/r%C3%B8de-faner-over-vestas-verdens-st%C3%B8rste-fagforening-bragte-tysk-arbejdskonflikt-til-aarhus

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.613