Grønnere fjernvarme og et bedre vandmiljø. Det er gevinsterne ved Fjernvarme Fyns nyeste varmepumpeanlæg, som nu er idriftsat og udnytter varmen fra det rensede spildevand på Ejby Mølle renseanlæg i Odense.
Projektet er et samarbejde mellem Fjernvarme Fyn og VandCenter Syd.
De store eldrevne varmepumper kan nu dække cirka 5000 fynske husstandes årlige varmeforbrug. Det svarer til cirka fem procent af Fjernvarme Fyns årlige varmeproduktion.