23948sdkhjf

Aalborg Renovation på vej til sammenlægning med Nordværk

Aalborg Kommunes klima og miljørådmand Per Clausen (EL) og forvaltningens direktør Charlotte Heldorf Rønn har på en række møder informeret alle medarbejderne hos Aalborg Renovation om den mulige sammenlægning med affaldsselskabet Nordværk.

Nyheden er ifølge Charlotte Heldorf Rønn blevet taget positivt imod.

- Det hele er jo meget nyt, og på nuværende tidspunkt ved vi ikke, om sammenlægningen bliver en realitet. Men vi mener, det er vigtigt at orientere de berørte medarbejdere så tidligt som muligt i processen. Samtidig er vi overbeviste om, at medarbejderne kan bidrage positivt, så vi sammen finder den bedst tænkelige løsning, siger Charlotte Heldorf Rønn.

Baggrunden for sammenlægning er, at en bred forligskreds i Folketinget i august vedtog en aftale om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser.

Formålet er at sikre, at kunde- og driftsforholdene bliver skilt fra myndighedsopgaverne. Det skal ske ved at oprette kommunale selskaber for indsamling og håndtering af affald samt administration.

Sammenlægning tidligst i januar 2024

Det forventes, at en ny lov på området træder i kraft i 2024 eller 2025. Derfor bliver en eventuel sammenlægning tidligst en realitet fra januar 2024.

- Aalborg Byråd har drøftet den opgave, vi har fået fra Folketinget, og vi ser det både som et naturligt skridt og som en mulighed for at styrke affaldsområdet endnu mere. Der er ingen tvivl om, at affaldsområdet fremover får meget stor betydning for den grønne omstilling. Vi tror på, at en sammenlægning af Aalborg Renovation og Nordværk kan skabe en selvstændig og handlekraftig affaldsvirksomhed, som understøtter Nordværks ambition om at være førende inden for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering, siger Per Clausen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094