11.000 ton restaffald fra 40.000 husholdninger og 15.500 sommerhuse på Djursland og Anholt skal fra sommeren 2025 ud på en længere og dyrere køretur, end det hidtil har været tilfældet, skriver Ingeniørens WasteTech.
Hvor restaffaldet hidtil er blevet brændt i Aarhus, skal lastbiler nemlig køre affaldet 145 kilometer nordpå til et forbrændingsanlæg i Aalborg, der er ejet af affaldsselskabet Nordværk.