23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas lancerer ny mølle

Vestas vil tirsdag på vindenergimessen i Husum i Tyskland præsentere sin nye V126-3.0 MW-vindmølle.

Vindmøllen er den seneste variant af 3 MW-platformen, hvorpå V112-3.0 MW-møllen er bygget. Vestas vil fortsætte med at optimere denne platform for at kunne tilbyde kunderne yderligere valgmuligheder.

Den nye V126-3.0 MW-mølle har en rotor-diameter på 126 meter og er målrettet lavvindsområder, og som noget nyt er den med structural shell-vingedesign. Det velkendte vingedesign halverer investeringen i nye produktionslinjer, forbedrer fleksibiliteten i produktionen og fastholder samtidig Vestas-møllernes driftsikkerhed og høje kvalitet.

V126-3.0 MW-møllen er hovedsagligt målrettet de europæiske markeder. Vestas lancerede den første vindmølle i sin nye 3 MW-platform, V112-3.0 MW-møllen, i august 2010. Møllen er blevet meget vel modtaget af markedet, hvilket siden lanceringen har resulteret i en indgang af faste og ubetingede ordrer på mere end 3 GW.

- Arealet, som rotoren på den nye V126-3.0 MW-vindmølle bestryger, er forøget med 27 procent, og møllen er specielt designet til at yde maksimal el-produktion i lavvinds områder. Der er især i Europa et meget stort behov for at øge rotorstørrelsen inden for lavvindmarkedet, og V126-3.0 MW-møllen giver de kunder, som ønsker at kombinere 3 MW-platformens velafprøvede teknologi og serviceringstilgængelighed med en større el-produktion i lavvindsområder en ny valgmulighed. Derudover vil structrural shell-vingedesignet halvere investeringerne i nye produktionslinjer, siger Anders Vedel, executive vice president, Turbines R&D.

Den første prototype af V126-3.0 MW-møllen forventes installeret i Østerild i Danmark i løbet af andet kvartal 2013.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141