23948sdkhjf

Fjernvarmepuljen er ikke tom endnu: Søg, for pokker

Den oprindelige fjernvarmepulje løb tør hen over sommeren . I september fyldte Folketinget dog yderligere på, således at der i år har været cirka 445 millioner kroner at søge til nye konverteringsprojekter. 

Der er dog stadig penge tilbage i puljen - rundt regnet 75 millioner kroner, skriver Dansk Fjernvarme. 

Organisationen opfordrer nu sine medlemmer til at søge puljen, hvis de har konverteringsprojekter, der er klar.

- Det er vigtigt, at de selskaber, der har projekter klar, får søgt puljen i år. Dels fordi vi ikke kan forvente pengene bliver overført til næste år; dels fordi puljen er lukket fra den 2. december til den 23. januar. Det betyder, at man risikerer at vente på, at puljen åbner igen, hvis man ikke får søgt inden begyndelsen af december, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Nicolai Kipp.

Af den seneste opgørelse fra Energistyrelsen fremgår det at der i alt er ansøgt om 370 millioner kroner i puljen og at der er givet tilsagn om støtte for 330 millioner kroner. 

I alt er der indsendt 76 ansøgninger om midler. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: fjernvarmepulje
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578