Vi skal have de rette kompetencer til den grønne omstilling
Institutdirektør på DTU Energi Søren Linderoth har skrevet dette indlæg
Folketingsvalget har fundet sted og en række nye politikere skal i den kommende tid tage de beslutninger, der skal sikre fremtidens bæredygtige energiforsyning.
I den forbindelse er der særligt tre vigtige områder, som jeg synes, bør være i fokus for alle beslutningstagere inden for energiområdet.
For det første skal vi huske ikke kun at tænke på den korte bane i forhold til energikrisen, men også være opmærksomme på den mellemlange og helt lange bane.
For det andet skal vi værne om det særlige danske samarbejde, hvor virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder i fællesskab udvikler løsninger.
Og for det tredje, men måske vigtigste, skal kompetencerne til at sikre den grønne omstilling både uddannes og vedligeholdes.
Målene på den mellemlange bane er vigtige
Lige nu er der fokus på at gøre Europa fri for Putins gas og beskytte borgere og virksomheder mod energiprisernes himmelflugt. Det er forståeligt nok, men må ikke skygge for indsatsen med på lang sigt at omstille vores samfund til bæredygtige energiformer. På den korte bane, frem mod 2030-målene, handler det om at udnytte de teknologier, vi allerede kender. En kraftig udbygning af både sol- og vindenergi er allerede på tegnebrættet, ligesom en del af den grønne strøm skal omdannes til brint i nogle af de mindre power-to-x anlæg, der i øjeblikket opføres flere steder i landet. Disse anlæg kræver dog fortsat udvikling, som bedst kan ske i et tæt og effektivt samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner.
I mine øjne er det meget vigtigt, at vi også får sat nogle mål på den mellemlange bane. Det vil sige for 2040, der er en vigtig milepæl på vejen mod fuldstændig klimaneutralitet i 2050. Målene for 2040 skal sikre, at vi allerede i dag afvejer fordele og ulemper ved de mange forskellige teknologier, der kan anvendes inden for eksempelvis power-to-x. Det er nemlig nu, vi har mulighed for at træffe de rigtige og ikke mindst nødvendige valg, så vi kommer godt fra start i planlægningen af fremtidens sammenhængende og effektive energisystem. Det vil kræve markante indsatser inden for forskning og innovation, så vi i Danmark kan finde de gode løsninger til os selv og til resten af verden.
Endelig skal vi naturligvis også huske at tage de lange briller på. Det endelige mål er jo det vigtigste: et samfund uden større udledning af drivhusgasser, end der optages. Der skal derfor være god plads til nye tanker og ideer, som skal udvikles og afprøves. Med det lange udsyn bliver der også plads til at acceptere, at der på vejen dertil kan opstå små bump. Som for eksempel, at vi i den nuværende krisesituation med krig og manglende russisk gas, kan komme til at se øget produktion på kulkraftværkerne. Det er træls, men i det lange perspektiv ganske ligegyldigt.
Vi skal værne om samarbejdet
Samarbejdet mellem danske virksomheder, offentlige myndigheder og videninstitutioner er en af Danmarks styrker. Vi kan være tilbøjelige til at tage det for givet, men det er ingen selvfølge, at samarbejdet på tværs af sektorer flyder så godt.
Vi er afhængige af hinanden. Ny viden fra forskningen kan hurtigt bringes i spil i virksomhederne, ligesom erhvervslivet og offentlige institutioners udfordringer er vigtig inspiration for ny forskning og innovation.
Samarbejdet skal dog understøttes for fortsat at kunne fungere. Ikke mindst set i lyset af, at vi i de kommende år skal speede den grønne omstilling og udviklingen af nye teknologier dertil gevaldigt op. Hvor vi havde måske 40 år til at modne vindmøllerne til at blive konkurrencedygtige, så skal vi i den kommende tid udvikle nye materialer og teknologier i en hastighed, der ikke er set før. Det kan vi kun lykkes med, hvis alle samfundets parter arbejder tæt sammen.
De rette kompetencer skal sikres
For at komme i hus med den grønne omstilling og måske endda sikre Danmark et nyt eksporteventyr inden for energiøer eller power-to-x, kræver det fokus på uddannelse. Der skal være flere hoveder og hænder til at udføre opgaverne. Det gælder både efteruddannelse af den nuværende arbejdsstyrke, men også at give tilstrækkeligt mange unge den rette viden til at kunne løse fremtidens udfordringer bæredygtigt.
Jeg vil derfor opfordre til, at det nye Folketing tager fat på at ændre nogle af de seneste års reformer på universitetsområdet, der bl.a. har skåret antallet af ingeniørstuderende ned i stedet for at sætte det op. Der bliver allerede på den korte bane, det vil sige i 2030, mangel på ingeniører i Danmark. Det kan kun forhindres politisk - ved at garantere flere studiepladser og måske også ved at invitere flere unge udenlandske talenter til landet for at uddanne sig. Undersøgelser viser, at mange af dem efter afsluttede studier bliver i landet og dermed kan udfylde nogle af de ellers tomme stillinger.
Der er altså nok at tage fat på i den kommende valgperiode, hvis vi i fællesskab skal sikre, at vi når Danmarks ambitiøse klimamålsætninger
Artiklen er en del af temaet Klumme.
