23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mere fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget en ambitiøs udbygning af fjernvarmen i samarbejde med Vestforbrænding.

Lyngby-Taarbæks udbygning af fjernvarmen skal ske i tæt samarbejde med Vestforbrænding, da kommunen derved kan udnytte Vestforbrændings store erfaring med fjernvarme i andre kommuner i arbejdet med at fremme kommunens målsætninger på varmeforsyningsområdet. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Denne aftale falder smukt sammen med Vestforbrændings ønske om at udbrede klimavenlig varmeforsyning, så vi får et grønnere Danmark med stort potentiale inden for vedvarende energikilder, siger Vestforbrændings bestyrelsesformand Ove E. Dalsgaard.

- Derfor udvider vi løbende vores fjernvarmenet i Storkøbenhavn, som i dag leverer til kunder i Gladsaxe, Bagsværd, Herlev, Skovlunde, Ballerup og Værløse, men i den nærmeste fremtid altså også i Lyngby-Taarbæk, uddyber formanden.

Første spadestik i 2013

Første spadestik til fjernvarmeudbygningen i Lyngby-Taarbæk Kommune forventes at blive taget i 2013.

Og Vestforbrænding forventer en hurtig gennemførelse af fjernvarmeudbygningen, hvor størstedelen af udbygningen vil ske i perioden 2013-2016.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02