23948sdkhjf

Suzlon Danmark på milliardjagt

Den indiske vindmølleproducent har akut behov for at refinansiere en gæld på 3 mia. kr.
Suzlons danske datterselskab er et udviklingsselskab, der i sagens natur vil køre med tab. Men alligevel er det ikke småpenge, selskabet har kostet de indiske ejere. I alt har moderselskabet investeret 1,6 mia. kr. i Suzlon Energy A/S over de seneste fem år. Det skriver Børsen.

Men der stopper pengestrømmen til Danmark ikke for krisen har tæret hårdt på det danske selskab, der nu står overfor at skulle refinansiere gæld på hele 569 mia. dollars, og det er ikke helt nemt i et mere end køligt finansmarked.

Analytiker hos Alm. Brand Bank, Michael Friis Jørgensen, vurderer overfor avisen, at det sagtens kan resultere i renter på 20 procent, og det vil lægge yderligere pres på moderselskabet, der kom ud af seneste kvartal med et underskud på 1 mia. kr. Hos Suzlon lyder meldingen dog, at man arbejder på at løse problemet.

- Vi forfølger en række forskellige muligheder parallelt. Når vi har en løsning, vil vi melde den ud, siger Suzlons pressetalsmand, Nick Archer, til Børsen.

Han oplyser, at man p.t. mangler at refinansiere 208 mio. dollars.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095