23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas taber milliardordre

Et stort, rumænsk projekt går i stedet til enten Siemens eller Alstom.

Det er det franske investeringsselskab Filasa International, der vil rejse 11 vindmølleparker på i alt 516 MW i den rumænske Suceava-region. Vestas har længe været med i kapløbet om ordren, men er nu blevet vraget.

- Projekterne i Rumænien vil begynde senere, end vi har planlagt, da vi har ændret leverandør af vindmøller fra Vestas. I øjeblikket forhandler vi med Alstom og Siemens, siger Filasas administrerende direktør, Bernard Esquirol, ifølge Børsen til det rumænske onlinemedie doingbusiness.ro.

Hos Vestas ønsker pressechef Mikkel Friss-Thomsen ikke at kommentere sagen, da der aldrig har været tale om en fast og ubetinget ordre.

Det franske investeringsselskab har planer om at investere op mod 22,5 mia. kr. i mere end 2.000 MW vindmølle-kapacitet i Rumænien næste år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203