23948sdkhjf

Klimavalg – eller hvad?

Hvis vi skruer tiden tilbage til 2019, stod vi i en tid, hvor klimaet aldrig før havde været så højt på den politiske dagsorden, som det var til det daværende Folketingsvalg. Klimavalget blev det døbt.

Nu står vi her igen. Godt 3½ år efter. Vi skal igen til valg, og som Mette Frederiksen sagde, da hun udskrev valget, er der nok at store emner at tage fat i.

I Green Hub Denmark er der ingen tvivl om, at vi igen skal have et klimavalg, klima, miljø og energi må og skal fortsat placeres højt på dagsordenen, hvis vi skal gøres os forhåbninger om at nå i mål med de ambitiøse klimaplaner, vi har i Danmark. For Danmark skal være et grønt foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling – og her kan Nordjylland spille en store rolle med gode stedbundne ressourcer og et hav af kompetencer, som er klar til løfte den opgave med målrettede CCUS-planer fordelt over hele regionen.

Visionerne og idéerne er der – og teknologien er så småt på plads – så nu mangler vi bare, at der bliver handlet på klimaets vegne, og at der investeres i fangst anlæg, infrastruktur, faciliteter til omdannelsen af CO2en til nye produkter samt lagringsmuligheder til den fossile del af udledningerne

I vores nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision har vi fået 92 millioner kroner til CCUS – og det er et godt udgangspunkt. Men hvis CCUS-planerne skal realiseres, skal vi også tænke i infrastruktur i forhold til eksempelvis brint og CO2. Der skal etableres motorveje, som kan sikre, at alt fra brint til CO2 kommer derud, hvor behovet er.

Den 5. juni 2019 – datoen for det seneste folketingsvalg – svarede over 55 procent af vælgerne, at klimaet var det vigtigste. Men hvordan sikrer vi, at – mindst – lige så mange mener det i 2022? 

I Green Hub Denmark har vi klare planer og visioner for alt fra CCUS til fremtidens energiinfrastruktur, men disse skal bakkes op af et bredt politisk flertal, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå i mål med de grønne ambitioner. Der er ikke noget, vi ønsker mere end at være medspiller på de grønne politiske dagsordner, som politikerne bliver enige om.

Det vigtigste er, at den grønne politik skal samle – og ikke splitte – både politikerne såvel som vælgerne. Der skal findes et fælles fodslag, og de virksomheder, som ønsker at bidrage til omstillingen skal have mulighed for det, understøttet af et grønt fokuseret erhvervsfremmesystem, der arbejder med målrettede tilskudspuljer, vejledning, efter-/videreuddannelse mv.

For os i Green Hub Denmark er det ikke nødvendigvis afgørende, om det er en blå eller rød regering, som skal stå i spidsen for vores land de kommende år. Det afgørende er, at det er en regering med de grønne visioner på plads. Da regeringen tidligere på sommeren vedtog en bred aftale om en grøn skattereform med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, blev det gjort klart, at Danmark CO2-udledningen skulle reduceres med yderligere 4,3 millioner ton frem med 2030 i forhold til allerede vedtagne planer og programmer.

Her kommer CCUS uden tvivl til at spille en stor rolle, og vores visioner i CO2Vision og CCUS-planer kan i høj grad spille ind i det mål. Én ting er, hvordan vi reducerer vores CO2-udslpil – men i Green Hub Denmark er vi også interesseret i at undersøge, hvordan vi kan indfange, anvende og lagre den CO2, som vi udleder. Vi skal altså arbejde målrettet med reduktion såvel som anvendelse af CO2.

Hvis vi skal løse en af vores tid største kriser – klimakrisen – gør vi det bedst, hvis vi står sammen på tværs af farver og ideologier.

De valg, vi træffer den 1. november kommer til at række lang ud i fremtiden og sætte aftryk på den klode, vi efterlader til kommende generationer.

Lad os gøre vores for, at 2019 ikke bliver både det første og det sidste klimavalg.


Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094