23948sdkhjf

Danmark sætter sig i chefstolen i international havvind-klub

Danmark var mandag vært for to arrangementer, der samlede en række lande og aktører, for at skrue op for de globale ambitioner for havvind og fremme udfasning af olie- og gasproduktion. 

Læs også: Danmark lancerer verdens første globale alliance for at sætte en stopper for olie og gas

Det skete i forbindelse med åbningen af FN's Generalforsamling og New York Climate Week.

Samtidig præsenterede parterne en ny dansk-ledet havvindalliance Global Offshore Wind Alliance (GOWA).

GOWA består af regeringer, privatsektoraktører og internationale organisationer. Målet er at løfte de globale ambitioner inden for havvind overalt i verden - fra 57 GW installeret kapacitet i 2021 til 380 GW i 2030 og 2.000 GW i 2050.

Danmark er initiativtager sammen med det Internationale agentur for vedvarende energi (IRENA) og Global Wind Energy Council (GWEC). Derudover har Norge allerede formelt tilsluttet sig alliancen, og en række andre regeringer og aktører forventes at tilslutte sig frem mod FN's klimatopmøde COP27 i november, herunder USA, der også deltog i mandagens event.

- Havvind spiller en nøglerolle i indfrielsen af Parisaftalens klimamål og udfasningen af kul, olie og gas. Internationalt samarbejde er afgørende for, at der kommer langt mere turbo i udrulningen af havvind globalt. Derfor søsætter vi nu GOWA, siger klima- energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen.

Olie og gas på dagsordenen

På COP26 i Glasgow sidste år lancerede Danmark sammen med Costa Rica og 10 andre regeringer en international alliance - The Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA) - der arbejder for en gradvis udfasning af den globale olie- og gasproduktion. Danmark er gået forrest internationalt og har med Nordsøaftalen sat 2050 som endegyldig slutdato for olie- og gasproduktion.

Læs også: Første behandling: Danmark gør klar til at slukke for oliehanerne

Siden da har de kraftigt stigende priser på olie og gas understreget behovet for at sætte fart på den grønne omstilling. Med netop dette formål samlede BOGA med Danmark i spidsen en række internationale offentlige og private beslutningstagere i New York. Her blevet det drøftet, hvordan man kan sikre den nødvendige politiske og finansielle støtte til omstillingen væk fra fossile brændsler.

- Klimavidenskaben siger klart, at der frem mod 2050 er behov for kraftige reduktioner i produktionen af kul, olie og gas, hvis vi skal leve op til Parisaftalen. Danmark har med Nordsøaftalen vist vejen. Men vi står heldigvis ikke alene, og jeg er meget glad for den store internationale opbakning til BOGA. Mødet i New York er et godt eksempel på den interesse, vi ser, siger klima- energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen.

Kommenter artiklen (3)
Annonce
Annonce
Annonce
Udvalgte artikler
    Andre Nordiske Medier

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.377