23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Høje vækstrater hos Rambøll

Rådgiveren løftede sin omsætning med 11 procent i første halvår. Resultatet før skat blev 171 mio. kr. – en stigning på 88 mio. kr. sammenlignet med den tilsvarende periode i fjor.

- Vi præsterer som planlagt og leverer højere lønsom vækst end sidste år. I et særdeles konkurrencepræget, globaliseret marked har vi styrket vores internationale forretningsmodel, så vores medarbejdere globalt bringes i spil til de mest spændende og banebydende projekter.

Det var en tilfreds koncernchef, Jens-Peter Saul, der fredag kunne gøre status over den første halvdel af 2012 i Rambøll-koncernen.

Rambøll opnåede en rekordhøj omsætning på 3.886 mio. kroner i de første seks måneder af 2012 (3.504 mio. i 2011). Omsætningen voksede således med 11 procent, hvoraf de 10 procent er organisk. Størst organisk vækst blev leveret af forretningsenhederne Olie & Gas og Energi, mens der også blev leveret pæn vækst i landeenhederne i Norden.

Driftsresultatet før goodwillafskrivninger (EBITA) voksede med 89 mio. kroner til 231 mio. kroner – en stigning på 63 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Landeenhederne i Norden og Mellemøsten og forretningsenhederne Olie & Gas, Energi og Management Consulting opnåede alle et højere driftsresultat end sidste år. Forretningsenheden i Storbritannien præsterede til gengæld under resultatet fra første halvår 2011.

Driftsmarginalen udgjorde 5,9 procent (4,0 procent i første halvår 2011). Resultatet før skat blev 171 mio. kroner mod 83 mio. kroner i de første seks måneder af 2011. Flere store projekter er kommet i hus, og ordrebogen udgjorde 3,2 mia. kr. ved halvårets afslutning. Det er på højde med niveauet ved udgangen af 2011.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078