23948sdkhjf
Annonce

Salling Group udvider Clever-netværk til 1000 ladepunkter

Dagligvarekoncernen udvider sit samarbejde med ladeoperatøren Clever og etablerer nu yderligere 700 ladepunkter ved kæderne Bilka, Netto og Føtex

Når kunder i hele landet fremover skal købe dagligvarer i Bilka, Netto og Føtex, bliver det endnu nemmere at få strøm til elbilen.

Læs også: Ladestander-aktører: Lad markedet bestemme prisen på el til biler

- Sammen med Clever er Føtex allerede i gang med at etablere lynladepunkter på tværs af landet, og med denne udvidelse af samarbejdet får vi skabt et stærkt landsdækkende netværk, så det bliver endnu lettere for danskerne at vælge elbilen til. Det er stort skridt i den rigtige retning, siger Salling Groups CSR-direktør, Henrik Vinther Olesen, i en pressemeddelelse.

Allerede sidste år indgik Clever og Føtex en aftale om opsætning af lynladere på Føtex' p-pladser landet over. Nu udvider Salling Group og Clever samarbejdet med en aftale om at sætte knap 700 ladepunkter op, fordelt mellem Bilka, Netto og Føtex over hele landet og når dermed op på knap 1000 ladepunkter. 

Lynladere til folket

Ud af de knap 700 ladepunkter vil 154 være normalladere, mens resten enten vil være hurtig- eller lynladere. Lynladerne kan levere en effekt på op til 300 kW, hvilket svarer til at kunne lade bilen fra 0-80 pct. på under 30 minutter.

- Med denne udvidelse af samarbejdet får vi skabt et stærkt landsdækkende netværk, så det bliver endnu lettere for danskerne at vælge elbilen til. Det er stort skridt i den rigtige retning, siger Henrik Vinther Olesen.

Ladeoperatøren Clever, der driver Danmarks største åbne ladenetværk, ser aftalen som et afgørende skridt mod endnu mere rigelig, relevant og fuld tilgængelig opladning.

- Clever er sat i verden for at bidrage til den grønne omstilling af transporten ved at gøre det nemt at vælge elbilen til – også i en tid med ekstra fokus på energi. Derfor har vi en ambitiøs strategi om at udbygge vores offentlige infrastruktur og gøre vores ladenetværk folkeligt, så vi kan nå regeringens mål om 1 mio. grønne biler i 2030, udtaler Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller, som kalder den nye aftale med Salling Group et "kæmpeskridt" i det arbejde.

Læs også: Ladeoperatør kickstarter 70 hektar sol: Indgår PPA med European Energy

Ladepunkterne vil være frit tilgængelige for både kædernes kunder og andre elbilejere. Det er Salling Group og Clevers ambition at opsætte ladepunkter ved samtlige at kædernes butikker landet over, men der kan være enkelte lokationer, hvor tekniske forhold ikke gør det muligt.

Stor lynladestation på vej til Århus

Udover aftalen med de tre fødevarekæder har Salling Group og Clever også en lynladestation ved Storcenter Nord på tegnebrættet, og den forventes at kunne lade 16 elbiler på samme tid.

Læs også: Nu starter byggeriet af Danmarks største lynladestation

- Vi ved, at mange elbilister efterspørger bedre lademuligheder i storbyerne, men her er efterspørgslen på ledige kvadratmeter stor, og det er en udfordring at finde egnede lokationer til vores lynladestationer. Derfor er vi glade for, at Salling Group stiller lokationen ved Storcenter Nord til rådighed, så endnu flere i regionen kan få lynhurtig opladning, siger Casper Kirketerp-Møller.

Kommenter artiklen (1)
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.081