23948sdkhjf

Klumme: Faste priser for kystnære møller – tak

Det er ikke ligegyldigt, hvordan man vælger at afregne prisen for strømmen.
Alle folketingets partier – med undtagelse af Liberal Alliance – indgik i foråret en aftale på det energipolitiske område. I aftalen ligger der en ambitiøs plan for udbygning af vindmøller, så vi i 2020 får 49,5% af vores strøm fra vindkraft. Det skal bl.a. sikres via en udbygning med 500 MW (ca. 100-165 møller) i kystnære områder (2-20 km fra kysten) inden 2020. De kystnære vindmøller supplerer de store havmølleparker og har de fordele, at de giver billigere strøm og mulighed for lokal deltagelse.

Hvad angår prisen på strømmen, er det ikke ligegyldigt hvordan man vælger at afregne. Politikerne skal kort sagt vælge mellem to modeller: En fast afregningspris, så alle møller, der opstilles samme år, får samme pris, eller en udbygningsordning, hvor hvert enkelt område kommer i offentligt udbud efter en statslig plan.

Når VedvarendeEnergi klart støtter den faste afregningspris, skyldes det både økonomiske hensyn – strømmen kan blive billigere ad den vej – og at det bliver muligt at gøre projekterne lokalt ejede; ejet af folk i landområderne omkring møllerne, af omkringliggende kommuner og af lokale elselskaber.

Overalt i verden, hvor vedvarende energi har haft stor succes med elproduktion, har det været med faste afregningspriser. Det var i 1990erne tilfældet med den danske vindkraft og siden også i Spanien, Tyskland og mange andre lande. Eksempler fra både Danmark og vore nabolande viser, at udbudsordninger enten giver højere priser end faste afregningspriser eller sætter udbygningen af den vedvarende energi i stå.

I Danmark har vi erfaring med, at udbudsordningen giver høje priser; mest markant med det igangværende havmølleprojekt ved Anholt. Her bød kun DONG ind på havmølleparken, og med en uhørt høj pris – faktisk 75 % dyrere end strøm fra landmøller.

Fra England er der en række erfaringer fra 1990'erne, hvor udbudsrunder drev priserne ned, med det resultat, at de vindende vindmølleprojekter aldrig blev gennemført og den samlede vindmølleudbygning kun blev en brøkdel af den planlagte. Nu er der ved at blive realiseret en række havmølleprojekter omkring England, hvor elprisen efter udbudsrunder bliver endnu højere end for møllerne ved Anholt.

Et af problemerne med udbudsrunder er, at mindre aktører – bl.a. folkeligt baserede initiativer – ikke har mulighed for at slå til, når udbuddet kommer. Det er bl.a. fordi, de ikke kan tage så mange risici, som det er nødvendigt at tage. Bundforhold er ofte et usikkerhedsmoment, men også miljøforhold og meget andet kræver en grundig forundersøgelse for at vurdere, hvor dyrt det aktuelle mølleprojekt bliver. De tilbageværende, større aktører vil pålægge en risikopræmie i forbindelse med udbud, resulterende i unødvendigt høje priser for forbrugerne.

Derfor opfordrer VedvarendeEnergi på det kraftigste til, at politikerne følger energiforliget op med faste afregningspriser for kystnære havmøller. Priserne kan så jævnligt justeres afhængigt af interessen. Det giver plads til lokal deltagelse, den bedste sikkerhed for udbygningen, og i sidste ende den billigste pris for forbrugerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086