Der skal markant flere vindmøller på land, hvis det står til regeringen, der vil firedoble produktionen af grøn energi fra landvindmøller og solceller i 2030. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Regeringen vil fjerne et politisk besluttet vindmølleloft fra 2018.

Loftet betyder, at der i 2040 maksimalt må være 1850 landvindmøller i Danmark.

Det er et af flere initiativer til at realisere regeringens forslag om, at Danmark skal producere fire gange så meget strøm med solceller og vindmøller på land i 2030 som i dag.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet til Ritzau.

Ambitionen om at firedoble mængden af strøm fra solceller og vindmøller stammer fra regeringens reformpakke "Danmark kan mere II".

- Det skal vi både af hensyn til vores kamp mod klimaforandringerne og for at frigøre os fra Putins gas, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

I 2022 står der omkring 4200 landvindmøller i Danmark. Det antal skal dermed kraftigt reduceres frem mod 2040, hvis det nuværende loft ikke bliver enten enten eller helt fjernet.

For at nå regeringens ønske om en firedobling af strøm fra solceller og vindmøller i 2030 skal der findes 13.700 hektar til vindmøller, anslår ministeriet. For solceller drejer det sig om 22.900 hektar.

Et andet initiativ i regeringens katalog, der er udarbejdet i samarbejde med kommunerne og energibranchen, lyder, at "staten frem mod 2030 skal spille en væsentlig mere aktiv rolle i udviklingen af større energiparker".

- Det er derfor, at vi nu lægger op til at lave 10-15 store energiparker, hvor vi samler produktionen af grøn strøm fra henholdsvis solceller og vindmøller, siger Christian Rabjerg Madsen.

Til en start skal der igangsættes en screening for at identificere områder, hvor energiparkerne kan være.

At staten spiller en større rolle vil ifølge ministeren sikre geografisk spredning og hensyntagen til "vores mest sårbare natur og værdifulde kyststrækninger", når der kommer flere vindmøller og solceller i Danmark.

Desuden er der "ingen tvivl om, at det går for langsomt" i forhold til at få flere vindmøller og solceller, lyder det fra Rabjerg Madsen.

Ifølge en opgørelse, som Energistyrelsen har lavet for DR, er der ikke opsat hverken solceller eller vindmøller de seneste fem år i omkring halvdelen af landets kommuner.

Regeringen foreslår også at ændre planloven, så der som udgangspunkt kan opstilles vindmøller eller solcelleanlæg i herregårdslandskaber.

Det skal dog ikke omfatte landskaber, der er fredet.

Til gengæld ser det ikke ud til, at beboere tæt på vindmøller eller solceller kan få en større økonomisk gevinst end i dag.

Venstre har blandt andet foreslået at se på, om VE-bonusordningen fra 2020 kan udvides for at sikre større lokal opbakning til vindmøller og solceller på land.

Ordningen giver beboere, som bor i en afstand af op til otte gange vindmøllens højde eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg, mulighed for en årlig skattefri udbetaling.

Regeringen foreslår, at klagesagsbehandlingen styrkes "til gavn for borgere". Klager over VE-projekter skal behandles inden for seks måneder frem til 2026, lyder et initiativ i regeringens katalog.

Christian Rabjerg Madsen siger dog, at der blandt partierne i Folketinget skal være "drøftelser" om, "hvordan vi kan gøre mere for de lokalområder, der fremover kommer til at løfte en meget betydelig og vigtig opgave for kollektivet, når de skal lægge lokalområde til de her energiparker".

/ritzau/