23948sdkhjf

2000 husstande i Greve får tilbud om fjernvarme

Greve Fjernvarme investerer 300 millioner kroner, så det er muligt at konvertere fra gasfyr til fjernvarme.

Greve Fjernvarme har besluttet at tilbyde 2000 husstande at blive tilkoblet fjernvarme inden udgangen af 2026.

Det bliver dermed et af de største projekter i Greve Fjernvarmes 50-årige historie med en investering på 300 millioner kroner, der skal gøre det muligt at konvertere fra gasfyr til fjernvarme.

Bestyrelsesformand i Greve Fjernvarme Sophus Vørsing fortæller, at den fossile gas skal udfases, og at håbet et, at de første boligejere kan konverteres over på den grønne fjernvarme fra 2023.

Stigende efterspørgsel på fjernvarme

Projektet med de første 2000 husstande er fase 1 i en større udbygningsplan, hvor Greve Fjernvarme på sigt har ambitioner om at tilbyde fjernvarme i flere etaper til alle huse i det østlige Greve, hvor Greve Fjernvarmes nuværende forsyningsområder er placeret.

- Udviklingen med voldsomt stigende priser på olie og gas og Ruslands indtog i Ukraine har betydet, at vi har oplevet en markant efterspørgsel efter fjernvarme fra borgerne. Derfor har vi fremskyndet første fase af tilslutningen til fjernvarme, forklarer Marc Genning, næstformand i Greve Fjernvarme.

Inflation og mangel på arbejdskraft er en udfordring

Udbygningsplanerne for resten af det østlige Greve er dog ikke så fremskredne, som mange naturgasforbrugere kunne ønske sig. Det er næstformanden helt bevidst om og baggrunden er, at fjernvarme kræver planlægning, og at der lige nu mangler arbejdskraft samtidig med, at der er en stigende inflation.

- Det betyder, at vi ikke kan tilbyde fjernvarme til alle lige så hurtigt, som vi gerne ville. I den nuværende situation vurderer vi, at det er realistisk, at halvdelen af det østlige Greve er tilsluttet inden 2030 – men vi håber, at vilkårene ændrer sig, så vi kan komme endnu hurtigere ud til alle, siger Marc Genning.

Samarbejde og borgermøder

Samarbejdet med borgerne er helt altafgørende for realiseringen af projektet. 

Greve Fjernvarme sætter først projektet og gravemaskinerne i gang, når 60 procent af boligejerne har underskrevet en varmeleveringsaftale. 

Boligejerne er på den måde afhængige af hinandens tilslutning for selv at få fjernvarme. 

Greve Fjernvarme vil indkalde til borgermøder og udsende informationsmateriale til de relevante husstande hurtigst muligt efter Greve Kommunes godkendelse af projektet.

Greve Fjernvarme

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14