23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ørsted vil i land i Spanien

Selskabet har indgået fire partnerskaber for at udvikle nye landvind- og solenergiprojekter i forbindelse med auktioner i Spanien.
Annonce

Ørsted er i gang med at etablere en forretning inden for vedvarende energi på land i Spanien, som er et af Europas største markeder for vedvarende energi.

Det sker gennem fire partnerskaber med henholdsvis Glide Energy, Rolwind, ARBA Energías Renovables og Ereda, der tilsammen vil understøtte projektudvikling og -ydelser.

Annonce

Ørsted har en ambition om at nå en samlet global kapacitet på cirka 17,5 GW inden for vedvarende energi på land i 2030, og i 2021 trådte Ørsted officielt ind på det europæiske marked for vedvarende energi på land med købet af Brookfield Renewable Irelands landvindforretning i Irland og Storbritannien.

Annonce

Den spanske energimålsætning

  • Den spanske regering har en målsætning om, at 70 % af landets energiproduktion skal komme fra grøn energi i 2030, og sigter mod 100 % vedvarende energiproduktion i 2050. 
  • For at nå sit mål har Spanien planer om at udvikle 39 GW solenergi, 50 GW landvind, 3 GW flydende havvind og 40-60 MW af forskellige typer havenergi inden 2030, hvilket gør landet til en frontløber i den grønne omstilling og et attraktivt marked for udviklere.

Ørsted

Annonce

Ørsteds nye spanske partnere har alle erfaring med greenfield-udvikling, og tilsammen har de en bred geografisk tilstedeværelse.

På kort sigt er formålet med partnerskaberne at udvikle landvind- og solenergiprojekter i Spanien, som giver Ørsted mulighed for at deltage i landets forestående energiauktioner, der forventes at blive afholdt i midten af 2022, og byde på retten til at udvikle multi-GW landvind- og solenergiprojekter i hele Spanien.

Annonce

På længere sigt er formålet at udvikle projekter inden for landvind, solenergi og energilagring i stor skala, som kan kommercialiseres via enten offentlige auktioner eller det voksende marked for langsigtede elkøbsaftaler.

- Vores nye partnere supplerer Ørsteds erfaring med at skalere sin forretning inden for vedvarende energi på land med deres ekspertise inden for udvikling af grøn energi og deres lokale viden om det spanske marked. Sammen kan vi levere grønne energiløsninger i stor skala, der understøtter landets grønne omstilling, og samtidig skabe værdi for vores interessenter, siger administrerende direktør for Ørsted Onshore Neil O’Donovan.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|instance-web04