23948sdkhjf

Danske Commodities indgår sin første PPA med et affaldsenergianlæg

Det danske energihandelshus Danske Commodities har indgået en Power Purchase Agreement (PPA) med Cory Group (Cory) for Riverside 1, et af Storbritanniens største Energy-from-Waste (EfW) anlæg, der ligger i London.

Som en del af aftalen skal Danske Commodities levere balancering, optimering og route-to-market for Riverside 1.

Danske Commodities har været aktiv på det britiske elmarked siden 2009 og har siden da leveret energimarkedsydelser til energiproducerende anlæg som vindmøller og kraftvarmeværker og skal altså nu indgå i sit første samarbejde med et EfW-anlæg. 

- Riverside 1 udgør en vigtig udvidelse af vores portefølje. Sådan et EfW-anlæg kan levere den mængde elektricitet, der svarer til 160.000 husstandes forbrug, siger Tor Mosegaard, VP, Head of European Power Trading hos Danske Commodities.

Reducerer likviditetsrisiko

Cory modtager hvert år omkring 750.000 ton ikke-genanvendeligt affald. Ved at omdanne affaldet til energi på et EfW-anlæg undgår selskabet at deponere det på lossepladser, og der udvindes energi.

- Som en af Storbritanniens førende virksomheder inden for affaldshåndtering og genanvendelse søger vi løbende at optimere vores energiproduktion fra affald, der ikke kan genanvendes. Ved at indgå en PPA-aftale med et så erfarent energihandelsselskab som Danske Commodities får vi adgang til energimarkedet, og vi reducerer samtidig vores likviditetsrisiko, siger Ben Butler, CFO hos Cory. 

Cory har altså en ambition om at nedbringe affaldsspild og hos Danske Commoditites er Tor Mosegaard glad for at være med til den del, 

- At omdanne affald til energi er en win-win – det er en bæredygtig måde at håndtere ikke-genanvendeligt affald på, og det genererer energi, som vi i den nuværende situation har brug for mere end nogensinde, siger Tor Mosegaard, VP, Head of European Power Trading hos Danske Commodities. 

Danske Commodities forvalter i dag en portefølje på 7 GW strøm i Europa.

Om Riverside 1 og Cory Group

  • Riverside 1 er placeret i London.
  • Anlægget har en kapacitet på 70 MW årligt. 
  • Anlægget drives af Cory Group

Om Cory Group

  • Cory er en af Storbritanniens førende virksomheder inden for affaldshåndtering og genanvendelse.
  • Cory driver et af Storbritanniens største EfW-anlæg og anvender en unik flod-baseret infrastruktur på Thames-floden til levering af affald.
  • Virksomheden har i dag et direkte samarbejde med otte kommuner i London: Hammersmith and Fulham, Lambeth, Wandsworth, Bexley, Tower Hamlets, the Royal Borough of Kensington and Chelsea, Barking and Dagenham samt the City of London.

Nøgletal

Blandt Cory Groups nøgletal for 2021 kan nævnes:

  • 782.000 ton ikke-genanvendeligt affald blev ikke deponeret på en losseplads, hvilket sparede udledningen af 170.000 ton CO2 i atmosfæren.
  • 532 Gwh baseload-strøm genereret.
  • 170.000 ton aske blev anvendt som tilslagsmateriale i byggeriet.
  • 71.000 ton genanvendeligt affald sorteret.
  • Omsætning i 2021 på GBP 141,4 mio. med et driftsresultat (EBITDA) på GBP 73,6 mio.
  • Cory har planer om at investere over GBP 800 mio. i drift og flodinfrastruktur i de kommende år. Planerne omfatter bl.a. Riverside 2, et affaldsenergianlæg, der skal ligge ved siden af selskabets nuværende anlæg [øst for London].

Kilde: Danske Commodities

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078