23948sdkhjf

Begrænset netadgang – desværre med begrænset virkning

Netselskaberne kan nu introducerer en mulighed for at el-producenter kan indgå aftaler om at få begrænset netadgang. Det skal forstås som en frivillig aftale producenten indgår med netselskabet, hvor producenten accepterer at miste sin adgang til nettet i bestemte situationer – til gengæld for en reduceret betaling for nettilslutning.

Det er en rigtigt fornuftig ordning, som allerede er kendt fra forbrugsanlæg hos fjernvarmeværker, som eksempelvis varmepumper og el-kedler. Ideen er at få aktiveret kundernes fleksibilitet ved at give incitament til en mere optimal udnyttelse af netinfrastrukturen. På den måde kan netselskaberne fokusere deres investeringer i elnettet, hvor det giver mest værdi.

Produktet vil eksempelvis kunne bruges til at koble solcelleparker til nettet de steder, hvor der allerede er meget vindstrøm i nettet. De to teknologier producerer stort set ikke samtidigt og man vil derfor kunne udnyttet elnettet langt bedre. Der vil være et mindre produktionstab, måske omkring 10%, men det vil alligevel typisk være, når både sol og vind producerer store mængder strøm – og elprisen derfor er meget lav. Altså et meget begrænset økonomisk tab for producenten. Endelig er det rimeligt at antage, at det vil gå hurtigere med at få netadgang, hvis netselskabet ikke skal opgradere transformere eller det bagvedliggende net.

Begrænset netadgang har potentialet til at blive vigtigt, både for netselskab, producenter og forbruger. Vi står foran gigantiske investeringer i elnettet, og vi er nødt til at sikre hver eneste krone bruges bedst muligt. Forslaget fra Green Power Denmark skal nu godkendes af Forsyningstilsynet og kan, hvis alt går vel tilbydes til kunderne fra 1. januar 2023.

Men hvad siger de nede i banken?

Løsningen med begrænset netadgang har dog et indbygget problem. Det er svært for netselskaberne at forudsige på langt sigt, hvor begrænset adgangen bliver. Det kan desværre blive en udfordring for producenterne, når de skal finde finansiering til et nyt anlæg. Stemningen ved mødet i banken kan blive lidt akavet, når producenten må fortælle bankmanden, at man blot har et uforpligtende estimat for, hvor mange timer produktionsanlægget kan forventes udkoblet eller nedreguleret i de kommende 12 måneder. Derefter skal producenten årligt betale for at få et nyt uforpligtende estimat for de næste 12 måneder frem.

En ny sol eller vindpark finansieres med et lån med en tilbagebetaling over en længere årrække. Banken vil sandsynligvis gerne vide om man er begrænset med 10% af ens produktion eller 50% i hele lånets løbetid. Og det svar kan producenten ikke give. Forhåbentlig kan der skabes en forståelse om behovet på længere sigt hos netselskaberne og mere fleksibilitet hos dem, der leverer finansiering.

Men hvad siger de hos Energinet?

Mens netselskaberne står med et produkt, så er hylden tom hos Energinet, og meldingen har været, at det vil tage flere år, før Energinet er klar med et tilsvarende produkt. Det er naturligvis ærgerligt, men hvad der er langt værre er, at Energinet forlanger, at producenterne fortsat skal betale fuldt tilslutningsbidrag og transformerbidrag til Energinet – selvom en producent vælger begrænset netadgang hos det lokale netselskabet.

Dermed er Energinet med til at forringe løsningen fra netselskaberne. Som producent på det højeste spændingsniveau (A Høj+) vil man fra 1. januar betale cirka 60.000 kroner per MW i nettilslutning til netselskabet i et produktionstungt område. Oveni skal Energinet have omkring 370.000 kroner per MW.

Desværre skal incitament for at acceptere begrænset tilslutning gives ved at reducere de 60.000 kroner per MW til et lavere beløb. De 370.000 kroner skal stadig falde ved Kasse 1 hos Energinet i Fredericia. Det betyder, at incitamentet vil være relativt småt. Sandsynligvis kan det kun være interessant med en begrænset netadgang, hvis det betyder, at producenten til gengæld kan komme hurtigere på nettet end ved at bede om fuld netadgang.

Forslaget om begrænset netadgang er som udgangspunkt rigtigt. Det er den vej vi skal gå for at få mest elnet per krone. Men der er også knaster, der skal fjernes inden det kan omsættes ud blandt udviklerne af vind- og solparker. Problemet med at sikre finansiering uden et langt overblik kan nok løses over tid – ikke mindst, når de første anlæg forbindes og sættes i drift.

I tilfældet med Energinet kan man håbe, at det statsejede selskab ændre holdning. Der er ingen god forklaring på, hvorfor man skal betale store transformerbidrag og nettilslutningsbidrag, når anlægget ikke giver anledning til opgraderinger. Det gode ved det problem er, at det kan fikses relativt hurtigt.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093