Skive Kommune planlægger for tiden et geotermisk anlæg ved Rødding, som vil komme til at koste op imod 400 millioner kroner. Men efter at Kvols-projektet blev lukket ned for et par uger siden, har forsikringsselskaberne skærpet kravene til geotermiske projekter. Det kan få konsekvenser for projektet i Skive. Det skriver P4 Midt&Vest.
- Vi må bare konstatere, at forsikringsselskaberne er tilbageholdende, siger Peder Christian Kirkegaard, formand for Skive Geotermi, til P4 Midt&Vest.
Ud over forsikringsspørgsmålet skal Skive Geotermi have svar på en række andre spørgsmål, før Rødding-projektets fremtid formentlig kan afgøres på et ordinært bestyrelsesmøde midt i august.