23948sdkhjf

Midtjysk leverandør af energistyrings-software får ny ejer

IT-koncernen EG har købt den danske softwarevirksomhed Vitani Energy Systems, der har hjemme i Viborg.

Formålet med opkøbet er for EG at blive en markedsførende leverandør af software til energiledelse og energistyring i Norden.

- Vi oplever lige nu en stor efterspørgsel på software, der kan hjælpe med at reducere energiforbruget. Vores kunder er både bekymrede for deres CO2-aftryk og for de stigende energipriser. Med købet af VitaniEnergy Systems styrker vi vores evne til hjælpe dem med at reducere energiforbruget væsentligt i deres bygninger baseret på let datafangst og intelligente analyser, siger CEO Mikkel Bardram, EG, i en pressemeddelelse.

Hos Vitani Energy Systems er medarbejderne specialister i data-hjemtagning fra Internet of Things-enheder, opsamling af bygningsdata og understøttelse af professionel datadrevet energiledelse i Danmark. Kunderne omfatter både private globale virksomheder, professionelle energikonsulenter, administrationsselskaber og offentlige institutioner.

- Jeg er overbevist om, at EG er den bedste nye ejer af VitaniEnergy Systems. EG har allerede bevist sit engagement i den grønne omstilling med købet af den finske virksomhed EG EnerKeysidste år. Sammen har vi både kompetencerne og den nødvendige software, der skal til for at ændre markedet for datadrevet energiledelse og accelerere den grønne omstilling inden for byggeriet og Facility Management i Norden, siger Rasmus Gorm Pedersen, direktør, VitaniEnergy Systems.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.11