23948sdkhjf

Klumme: 1-2-3 Tuml! 

Tirsdag efter påske kom regeringen med en ny og efter egne ord ambitiøs plan med budskabet om, at Danmark skal være grønnere og sikrere. Det primære budskab er, at Danmark skal være uafhængig af russisk gas, og at det mål spiller rigtigt godt sammen med klimaambitioner - i det omfang gassen erstattes af grøn el eller andre energiformer, som udleder mindre CO2 end gassen gør. 

Regeringen ligger da også op til, at der nu skal turbo på omstillingen. Der skal flere vindmøller på land, og de berørte danskere skal inden udgangen af året have besked om, hvornår de kan få fjernvarme.

”Meget positivt” kan man tænke. Det gør jeg ikke, selv om jeg synes målene er fine. 

I 2014 fandt jeg på et stifte Institut for Fremtidig Bagklogskab. Instituttet blev lavet med den idé, at der er beslutninger, som vi træffer nu, der kan forudsiges at blive set som dårlige, når vi når nogle år frem i tiden. Og regeringens uledsagede udmelding har stor risiko for at komme til at fremstå sådan.

Sagen er, at danskerne for længst har reageret på Ukraine-krigen. I timerne efter krigen brød ud gik danskerne i gang med at bestille individuelle varmepumper i et omfang, som ikke hidtil er set. Om de gjorde det af hensyn til pengepungen eller for at tage del i kampen mod Rusland, ved jeg ikke, men der var handling, før regeringen nåede at tænke sig om. Og solcelleprojekterne på land stod, allerede før krigen brød ud, i kø. Pensionskasserne havde givet deres opbakning til projekterne og markedsforudsætningerne er allerede på plads. 

IKKE MULIGT AT MELDE UD OM ADGANG TIL FJERNVARME

Regeringen laver således målsætninger om det, der alligevel sker, og melder ikke det ud, der er behov for, for at få det til at ske. Og det kan vise sig velegnet til en publikation fra Institut for Fremtidig Bagklogskab:

Meldingen om, at alle danskere skal have at vide, om de kan få fjernvarme, kan ikke forpligtende lade sig gøre, så længe vi har et reguleringsgrundlag, som vi har det i dag. Fjernvarmen er nemlig konkurrenceudsat med individuelle varmepumper. For at der kan komme fjernvarme i et område, skal der en vis tilslutning til, og der skal være samfundsøkonomisk rentabelt. Tilslutning er der masser af i øjeblikket. Dagen før Ukrainekrigen brød ud var det vanskeligt at få nogen til at skrive sig op til fjernvarme. Dagen efter krigens udbrud strømmede klagerne ind, fordi der ikke allerede er etableret fjernvarme alle steder. Danskerne vil nu gerne have fjernvarmen.

Men først og fremmest vil de gerne have tryghed i deres privatøkonomi. Den kombinerede trussel af snakken om, at der måske lige pludselig slet ikke er gas til rådighed og det forhold, at gaspriserne er strøget til himmels, gør, at danskerne ikke er indstillet på at vente på en udmelding. Hos EWII oplevede vi en øjeblikkelig stigning i efterspørgslen efter varmepumper, og vi har allerede meldt ud, hvor vi bygger fjernvarme de næste tre år. Vi vil gerne bygge mere fjernvarme, men der skal være menneskelige ressourcer, rør og komponenter og godkendte projektforslag på plads før det kan ske. Der er meget langt til, at vi kan opfylde de mange, mange ønsker om fjernvarme, der er opstået på kort tid.

Og hvad sker der så, hos dem der skal vente mere end 3 år? Tjah, nogle af dem venter, mens andre køber en individuel varmepumpe. Og selv blandt dem, der har fået stillet fjernvarme i udsigt inden for de nærmeste 3 år, vil der være nogle, der regner sig frem til, at det for dem er bedre at få en varmepumpe. Og så snart, der er for mange individuelle varmepumper i et område – ja, så kan det ikke betale sig at få fjernvarme der. 

Man kan se det som et ideologisk valg mellem individets ret og det kollektive gode; 

En varmepumpe er et godt middel mod gas, og det er et godt middel i den grønne omstilling. Men det er også en risikofaktor i fjernvarmeudrulningen. Det er den individuelle løsnings kamp mod kollektivets løsning. Det er frihedsrettigheder sat op over for tvang – altså lige bortset fra, at ingen er tvunget til fjernvarme. Og dermed er individuelle varmepumper en udfordring for de hensigter om fjernvarme, regeringen vil, at kommunerne melder ud om kort tid. 

VARMEPUMPER ØGER RISIKOEN FOR SAMMENBRUD

Det er også et valg af, hvad det skal koste – og ikke mindst er det et valg af, hvor hurtigt den grønne omstilling skal gå.

Dilemmaet er, at jo flere individuelle varmepumper, vi skubber ud i veletablerede fjernvarmeområder, jo mere øges risikoen for sammenbrud på andre områder end varmeområdet også. Varmepumperne belaster nemlig elnettet, og i uheldige tilfælde gør de det på en måde, så elnettet står af. Det skete juleaften 2021 i Fredericia. Det er sket før, og det kommer til at ske igen. 

Hvert unødvendigt sammenbrud trækker ressourcer ud af den udbygning af elnettet, som i forvejen er kraftigt udfordret af elbiler, solceller og andet godt for den grønne omstilling. Men omvendt, hvis vi alligevel skal opgradere elnettet, kan vi jo lige så godt opgradere til varmepumperne også. Problemet er der sådan set kun, hvis vi både skal opgradere til varmepumper, der måske kommer og fjernvarme, der måske skal bruges: så bliver det unødvendigt dyrt.

Men andre ord: hvis vi skal lave den grønne omstilling hurtigt, kræver den et plangrundlag, hvor nogle parametre kan låses. Skal vi lave den grønne omstilling billigst muligt, kræver den også et plangrundlag med visse låste parametre. Hurtigt og billigt i kombination med andre hensyn som eksempelvis biodiversitet kræver et plangrundlag.

Det grundlag forholder man sig bare ikke til politisk. I stedet for har man skudt endnu et politisk ambitiøst forslag afsted med den moderate formulering, at det skal blive grønnere og sikrere med målsætninger, som danskerne allerede var gået i gang med. Der er indkaldt til DM i tuml. 1-2-3 tuml! Der var tyvstart, men ingen regler. Hvem mon kommer først i et eller andet mål? Vi finder altid en vinder. Det bliver bare ikke klimaet. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.063