23948sdkhjf

Nyt om navne: Momentum Gruppen styrker kommunikationen

Momentum Gruppen A/S udvider sin medarbejderstab med den nyoprettede stilling ”kommunikations- og markedsføringskoordinator”.
Det bliver Edit Lulu Nielsen, der skal bestride den nye stilling, som inkluderer en bred vifte af arbejdsopgaver indenfor ekstern kommunikation og markedsføring.

Edit Lulu Nielsen, der er uddannet cand.scient.adm, kommer blandt andet til at arbejde med ajourføring af hjemmesider for Momentum Gruppen samt for virksomhedens datterselskab Momentum Wind Technik GmbH. Desuden kommer hun til at arbejde på relevante virtuelle platforme, hvor virksomheden kommunikerer nyheder om services og produkter til den øvrige branche.

Med nyansættelsen sætter Momentum Gruppen yderligere fokus på løbende nyhedsbreve til at holde sine kunder opdateret om, hvad der er hændt i de forgangne måneder.

- Da vi i Momentum Gruppen A/S prioriterer gennemsigtighed i vores arbejdsprocesser højt, er det nu glædeligt, at vi får en yderligere resource, som også vil have ansvaret for indsamlig af data og videndeling til vores kunder – primært igennem vores udbyggede ekstranet. Vores nye medarbejder får ydermere ansvaret for logistisk planlægning af investorturer til vindmøller m.v., skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Momentum Gruppen A/S er en uafhængig rådgiver og servicepartner indenfor grøn energi, der har specialiseret sig i at fremskaffe, formidle og administrere sol- og vindmølleprojekter i Europa, primært i Tyskland.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109