Den grønne energi kan afløse Putins gas
Kendte danske løsninger som fjernvarme, biogas og strøm fra vedvarende energi kan gøre os uafhængige af russisk gas. Vi har kompetencerne. Vi har teknologien. Vi er klar til i løbet af meget kort tid at gøre os fri af energiafpresning fra Putin og andre despoter.
Men det kræver et temposkift i den grønne omstilling og en anden tilgang hos myndighederne.
Hvert år skal der opstilles vindmøller med en samlet kapacitet på 700 MW på land ifølge Wind Denmark for at kunne følge med det stigende elforbrug frem til 2030. Det tal stammer fra før de russiske bomber begyndte at falde i Ukraine, så det er med sikkerhed det absolutte minimum. Desværre har vi ikke været i nærheden af så mange MW i den seneste håndfuld år. Og nu nærmer vi os en næsten fuld opbremsning. Det kan man tydeligt se i salgstallene for vindmøller. I 2021 solgte Vestas blot tre landvindmøller i Danmark, mens de andre mølleleverandører ikke solgte en eneste.
Havvindmøller giver desværre ikke meget ny grøn strøm før cirka 2030. RWE har meddelt, at Thor, forventes at tages i drift i 2027. Og der hersker stadig usikkerhed om den næste park, Hesselø. Så havvindmøller og energiøer er afgørende fremtidige løsninger i vores energisystem. Men havvind gør ikke Danmark uafhængigt af Putin i den nærmeste fremtid. Det kan kun biogas, grøn strøm og udbygningen af fjernvarmen.
Vind- og solbranchen har gennem lang tid advaret om, at nye regler for producentbetaling til elnettet ville medføre et totalt stop af udbygningen af vedvarende energianlæg. Den eksisterende ordning kan ikke videreføres, da embedsværket frygter, at den strider mod EU-reglerne om statsstøtte. Men projektudviklerne kan ikke bestille møller, solceller, transformere osv. før tidshorisonten og prisen for producenttariffer og nettilslutning er kendt. Der er betydelig leveringstid for de fleste store komponenter – ikke mindst i en verden præget af følgerne af corona og Ruslands invasion af Ukraine. Allerede nu blinker udbygningen i 2023 højrødt, og 2024 er også i farezonen.
Derudover har både vind, sol og biogas været ramt af kommunal tilbageholdenhed i forhold til tilladelser til nye anlæg. En opgørelse fra Dansk Energi viser, at i den seneste kommunale valgperiode (2017-2021) stod 10 kommuner for 78% af de nye vedvarende energianlæg. Grøn omstilling kan ikke kun finde sted i Nord- og Vestjylland – resten af Danmark skal også med.
Endelig lider vind, sol og biogas også under, at langstrakte forløb i klagenævnene er blevet hverdag i branchen. Det er med til at forsinke og fordyre den grønne omstilling. Samtidigt skaber det usikkerhed hos både politikere, naboer og investorer, hvilket betyder faldende lokal opbakning til vedvarende energi.
Fællesnævneren for problemerne med klagenævn, kommunal tilbageholdenhed og producentbetaling er en 0-fejlskultur. I dag er kommuner, styrelser og andre myndigheder helt naturligt meget nervøse, når de behandler sager om vedvarende energianlæg. Langt de fleste embedsfolk ved af erfaring, at de risikere en tur i klagenævnene ved selv mikroskopiske fejl eller usikkerheder omkring vindmøller, solceller eller biogas. Det har medført, at hvis der er den mindst tvivl – så sendes sagen til yderligere undersøgelse eller afvises.
Hvis vi hurtigt skal sikre grønne afløsere for russisk gas, må udgangspunktet være omvendt. Udgangspunktet i de små juridiske tvivlstilfælde må være, at der gives tilladelse.
Vi skal ganske simpelt ændre, hvad ”default” er, når vi behandler vedvarende energi. På den måde kan vi spille på danske styrker som vedvarende energi, biogas og fjernvarme, hjælpe klimaet og ikke mindst lukke ventilen på Putins gasrør.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
