23948sdkhjf

Er kønskvoter egentligt et problem?

Til november er der valg til Ewiis repræsentantskab. På det tidspunkt afgøres det, om der skal være ligelig repræsentation af mænd og kvinder i Ewiis 120 personer store repræsentantskab, eller om vi skal have 4 år mere med 83 procent mænd og 17 procent kvinder. Vel at mærke det repræsentantskab som vælger Ewiis bestyrelse, der i dag består af 94 procent mænd og 6 procent kvinder. En bestyrelse, der i øvrigt har ansat en direktør, der hedder Lars i et land, hvor flere direktører i børsnoterede virksomheder hedder Lars, end der er kvindelige direktører. Det er mig.

Lige nu debatteres det heftigt, om der skal være kvoter for mænds og kvinders repræsentation i bestyrelseslokalet. Regeringen har den 9. februar 2022 fremsat et lovforslag, der skal stramme op på arbejdet med måltal for det underrepræsenterede køn. Der er ikke rigtigt nogen, der tror på, at det kommer til at gøre en forskel. På den ene side står dem, der siger, at der skal kvoter til, og på den anden dem, der insisterer på, at kompetencer skal afgøre, hvem der sidder i bestyrelsen.

En af Danmarks stolte traditioner er det, vi kalder for demokratiske virksomheder. De findes i forskellige juridiske former som andelsselskaber, foreninger og selvejende institutioner, alle med det til fælles, at de har repræsentantskaber valgt af og blandt forbrugerne, andelshaverne, medlemmerne. I disse demokratiske virksomheder er det helt sædvanligt, at man arbejder med kvoter. Hos EWII, der er en selvejende institution med et forbrugervalgt repræsentantskab, har vi kvoter for, hvor mange repræsentantskabsmedlemmer, der skal vælges i hver kommune. Ligeledes har vi kvoter for, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der skal komme fra hver kommune. Ingen steder kan man læse formelle krav til kompetencer hos de valgte, men man stoler på, at den demokratiske valgform vil føre til valg af repræsentantskabsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer, der er tilstrækkeligt kompetente.

 

Det er en styreform, der jævnligt kritiseres af dem, der ser kommerciel succes forbundet med kompetencer og talent. Og når der engang i mellem opstår en skandale i disse virksomheder, handler det ofte om en lidt for magtfuld direktør, der har kunnet forføre sin bestyrelse og tiltage sig beføjelser og rettigheder, der anses for illegitime, uetiske eller i visse tilfælde lovstridige. Den slags forekommer dog også i aktieselskaber. Jeg har selv ernæret mig i 11 år ved at rykke ind i diverse kriseramte selskaber, hvor professionelle banker havde ydet det, der viste sig at være alt for store lån til selskaber med professionelle bestyrelser. Der er ikke et overbevisende argument for eller imod de to selskabsformer, og deres sameksistens er vel nok det, vi må glæde os mest over.

 

Den største styrke i den demokratiske virksomhed er dens legitimitet, opbakning og klare formål. Det er her kvoterne spiller en rolle og giver mening. Kvoterne er ikke tilfældige størrelser. Hos EWII afspejler de antallet af kunder i hver kommune. Selv om de i dag ikke gør det, kunne de også fint afspejle antallet af kvindelige og mandlige kunder. Det ville ret beset være uproblematisk i den demokratiske styreform at etablere kønsbaserede kvoter. Det væsentlige er, at kvoterne har rod i et kriterium, der udtrykker et skæbnesfællesskab med virksomheden. Går det godt for EWII, går det godt for kunderne. Gør EWII en forskel, gør vi forskellen for kunderne – uanset om vi sikrer lavere priser eller bidrager til at løse klimaudfordringen.  

Det er kompetenceargumentet, der kan udfordre kønsopdelingen – lige så vel som det argument kan udfordre den demokratiske styreform. I de år, hvor jeg var formand for Aalborg Universitet, lagde vi til grund, at en kvinde skulle udskiftes med en kvinde og en mand med en mand. Det gav aldrig problemer i forhold til at finde kompetente kandidater. Sandt nok, det var en anelse mere bøvlet, for vi kunne ikke blot gribe til den første og bedste, vi kunne komme i tanke om. Vi måtte overveje, hvem der var relevante at bringe på banen, men jeg tror egentlig, at det for alle gav den positive oplevelse af, at der var masser af kompetente mennesker at vælge blandt – og så gav det bestyrelsesmedlemmerne temmelig meget mere legitimitet, at de var valgt efter nøje overvejelse og afvejning op mod andre kandidater.

En af de ting, som gør det muligt at finde egnede mænd og kvinder er, at bestyrelsen trods alt er et kollegialt organ. Bestyrelsen består således ikke af en række enkeltstående kompetencer, men skal samlet set danne en kompetence til at lede virksomheden med. Opgaven er at drive tilsyn og sikre strategier for virksomheden. Selvfølgelig er der virksomheder, der har en så speciel natur, at der kræves en helt særlig og meget specifik kompetence for bestyrelsen, men her kunne man lige så godt begrunde modsat: altså ikke forklare, hvorfor man endnu ikke har valgt lige mange mænd og kvinder, men i stedet for forklare, hvordan den specifikt angivne kompetence er udfordret i forhold til rekrutteringen. Det vil gøre det meget tydeligt for potentielle kandidater, hvad det er, man skal sigte mod.

Men kompetenceargumentet hviler også på en special antagelse: nemlig at mænd og kvinder er ens. Det er jo derfor, man meningsfuldt kan tale om at vælge de mest kompetente. Er mænd og kvinder ikke ens, men i stedet for repræsentanter for to meget forskellige værdisæt, må det nødvendigvis blive en eksplicit overvejelse, hvorfor man kan klare sig uden det ene værdisæt? Forstår vi overhovedet forskellen på de to værdisæt? Hvis vi gjorde, ville vi nok helt naturligt mene, at begge skal være repræsenteret. Den overvejelse er jo ikke ukendt fra internationale virksomheder, der ligger vægt på kulturel diversitet i bestyrelsen.

Mange tror, at repræsentantskabet er en forsamling af gamle, sure mænd, der skælder ud. Jeg skal ikke afvise, at et enkelt medlem af repræsentantskabet er mødt op efter at have fået grå hår i hovedet og det gale ben ud af sengen, men det er nu undtagelsen. Sidste år vedtog EWIIs repræsentantskab en opfordring til Christiansborgs politikere om el-nettet og el-biler med ønske om en lovændring, der skal bidrage til at sikre kloden et bedre klima. Repræsentantskabet har engageret sig i at beskytte forbrugerne ved at bidrage til kampen mod uhæderlige telefon- og gadesælgere, der ikke skyr midler for at udnytte samfundets svage eller den enkeltes svage øjeblik. De er aktivt engageret i at diskutere klimaudfordringer, energi og udfordringer med vores drikkevand. Repræsentantskabet er engageret i at diskutere, hvordan vi udvikler vores samfund - hvordan EWII som en relativt velhavende koncern kan bidrage til at gøre det gode endnu bedre. Lige nu sætter vi fokus på hverdagens små dilemmaer og den dårlige samvittighed over for klima og miljø, der kan følge med, når man ikke helt ved, hvor langt et bad, man ansvarligt kan tage, eller om det overhovedet er en god idé at blødgøre vandet? Nogle repræsentantskabsmedlemmer sørger for at udfordre vores kundeservice, så den hele tiden kan blive bedre og give god og relevant rådgivning.

Det er positive dagsordener og væsentlige udfordringer, der arbejdes med. Det er op til hvert enkelt repræsentantskabsmedlem, hvad man vil engagere sig i - om man vil udvikle meninger eller hjælpe ledelsen med at oplyse verden om fakta. Men for ledelsen af selskabet er det ikke uden betydning, at repræsentantskabet netop er repræsentativt. Jo flere perspektiver, jo flere forskellige værdier, jo flere forskellige menneskesyn, vi har i repræsentantskabet, jo bedre beslutninger får jeg grundlag for at træffe. Hvis nu det var rigtigt, at alle 120 repræsentantskabsmedlemmer var 83 år gamle sure mænd, hvordan ville det så påvirke mine beslutninger? Jeg ved det ikke præcist, men jeg tror ikke, det ville være så sjovt at gå på arbejde. Jeg tror ikke, diskussionerne ville blive så levende og varierede. Jeg tror ikke, jeg ville få tilpas megen føling med, hvad der sker i det samfund, jeg skal passe på. Og jeg ville få en bestyrelse med en gennemsnitsalder på 83. Jeg vil gerne have repræsentantskabsmedlemmer på 83 år, når bare der også er nogle på 29 år, nogle fra Vejle og andre fra Vejen, nogle der er kvinder og andre der er mænd, nogle fra boligforeninger og andre fra landbrug, nogle med indvandrerbaggrund og andre der er ottende generation fra en mindre landsby. Det eneste jeg ikke vil have, er repræsentantskabsmedlemmer, der er sure. Det er til gengæld mit ansvar.

Som direktør for Ewii kan jeg ikke blande mig i repræsentantskabsvalget og det efterfølgende bestyrelsesvalg. Bestyrelsen er mine chefer og repræsentantskabet sikrer bestyrelsens legitimitet. Repræsentantskabet er forbrugernes stemme i alt, som vedrører EWIIs aktiviteter, der lige nu er koncentreret inden for el, vand, varme og internet. Men jeg vil være mindre ked af at få kønsbaserede kvoter, end jeg vil være ved at have et repræsentantskab, der ikke afspejler de kunder, jeg skal arbejde for. Jeg slår ikke korsets tegn over kvoter, og jeg ser dem ikke som skræmmende.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.408