23948sdkhjf

Solceller og antenne i én enhed sikrer perfekt energihøst

Vi kommer til at anvende solceller mange flere steder i byens inventar, så der spares energi, undgås kabeltræk og produkter kan flyttes rundt.

Fremtiden i byens rum byder også på internet-opkoblede produkter, som kræver, der er en antenne integreret i produkterne. Denne antenne skal ikke være pakket ind i metal eller andet signalhindrende, så en position direkte op mod himlen er at foretrække.

Det skriver Elforsk i en artikel på sin hjemmeside.

Om projektet

Projektdeltagere er Nordic Firefly,
Presto Engineering Denmark ApS og DTU Fotonik.

Projektet har til formål at realisere en multifunktionel CO2-neutral solcelledrevet IoT-integreret platform. Demonstreret og bragt til markedet i lysarmaturer og skaleret ind i andre anvendelser.

Kilde: Elforsk

Disse to elementer, solcelle og antenne, er der nu et gennembrud på, idet Elforsk-projektet ' Solcelledrevne IoT løsninger – Grøn IoT' har integreret dem i samme enhed, der sikrer både perfekt energihøst fra solcellerne samt kommunikation til netværket.

- Projektet har opbygget solcellepanelet på en måde, hvor vi har integreret en antenne på et helt almindeligt printkort, hvor solcelle- og hærdet glas til beskyttelse heraf lamineres ovenpå, fortæller Lasse Roer Wahlgreen, adjunkt, Maskinmesterskolen, der har arbejdet med udvikling og test af løsningen i sin master på DTU.

- Ved først at simulere alle materialerne, der indgår i den stak, solcellepanelet er opbygget af, kan vi lave en skræddersyet antenne med rette frekvens og modtage- samt sendeforhold. Men de sidste justeringer for optimal performance er vi nødt til at lave, når panelet med antennen sættes ind i produktet, da dette også har indflydelse på kommunikationen, siger han. 

Kommercielle løsninger

Hos virksomheden Out-sider, der er projektleder for projektet, ser man store fordele ved kombinationen mellem energiproduktion og sendeforhold i samme modul.

- Det er monteringsmæssigt meget praktisk for os, at solcelle- og antenne kommer i en og samme enhed, hvor der blot skal forbindes til det print, der både styrer kommunikation og funktionerne i produktet, siger Ib Mogensen, der er direktør for firmaet Out-sider.

Da mange af selskabets solcelleprodukter i fremtiden vil indeholde kommunikation, er denne særskilte innovation i projektet meget interessant

- Vi ser mange perspektiver i den, sige rhan. 

Muligheder

Også firmaet, Nordic Firefly, der laver styringen til mange af Out-siders produkter ser store muligheder i løsningen.

- Vores teknologi er netop lavet til optimering af solcelleprodukters effektivitet og indbygning af kommunikation heri, fortæller Jørgen Kejlberg, der er direktør for firmaet Nordic Firefly.

- Det antenneintegrerede solpanel, giver endnu en designfrihed i produkterne, og skal blot kobles til vores styring og så er antenneplaceringsproblemet løst. Det styrker i høj grad de løsninger vi kan levere inden for soldrevet IoT i fremtiden, hvilket er et markedsområde vi tror meget på. 

Projektet slutter til sommer 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.284