Mandag offentliggjorde Skattestyrelsen åbne skattelister for 2020. De viser, hvor meget danske virksomheder har betalt i selskabsskat.
I alt har 91.500 selskaber tilsammen betalt cirka 66 milliarder kroner i selskabsskat i 2020. Det var lidt mindre end året før, hvor der blev indbetalt 73 milliarder kroner.
Største skatteyder i Danmark er Novo Holding med en indbetaling på 5,746 milliarder kroner. Herefter følger Kirkbi med 2,349 milliarder kroner og Nets Holdco med 1,260 milliarder kroner.
Zoomer man ind på energi- og forsyningssektoren, toppes listen i 2020 af Ørsted. Mens anden pladsen indtages af Vestas stærkt forfulgt af Danfoss.
Energy Supply har lavet et udtræk fra listen, og branchens største skattebetalere er:
- Ørsted A/S - 712.916.405 kroner
 - Vestas A/S - 148.141.440 kroner
 - Danfoss A/S - 143.642.796 kroner
 - OK A.m.b.a - 106.521.184 kroner
 - Grundfos Holding - 105.884.039 kroner
 - Schneider Electric Danmark - 85.443.132 kroner
 - Andel Holding - 78.104.224 kroner
 - Norlys Holding - 66.163.900 kroner
 - Noreco Danmark A/S - 64.400.226 kroner
 - Poul Due Jensens Fond - 63.770.564 kroner
 - DCC Holding A/S - 49.266.382 kroner
 - Solar A/S - 46.925.450 kroner
 - Energi Fyn - 42.994.402 kroner