23948sdkhjf

Eaton: Datacentre kan skabe et dynamisk elnet

Oplagret energi fra datacentre kan være med til at sikre en bedre balance i elnettet. Det viser et nyt whitepaper fra Microsoft og power management-virksomheden Eaton.

Datacentre, der bruger nødstrømsløsninger som eksempelvis Eatons EnergyAware UPS, kan stabilisere elnettet i tilfælde af kortvarige forstyrrelser. 

I de tilfælde bruger UPS’en sin oplagrede energi og sender den tilbage til elnettet. Dermed fungerer de som en reservekilde til gensidig energiudveksling mellem datacentret og elnettet.

Grid-interactive data centers

Eaton og Microsoft har i samarbejde for nylig udgivet whitepaperet Grid-interactive data centers: enabling decarbonization and system stability, hvori de præsenterer de udfordringer, som mange datacenteroperatører står over for i overgangen til vedvarende energi.

Blandt de mest presserende er udfordringen med at håndtere de stadigt større mængder energi fra vedvarende energikilder samtidigt med, at de leverer pålidelig strøm og sikrer balance i elnettet.

Kilde: Eaton

- Vedvarende energikilder er fremtiden, men eftersom solen ikke altid skinner, og det ikke altid blæser, har vi brug for et dynamisk elnet, der kan imødegå ændringer i elproduktionen. Og det er her, datacentres brug af EnergyAware UPS-løsninger kommer ind i billedet. De kan yde et unikt bidrag til at sikre datacentret mod strømudfald samtidig med, at de fungerer som sekundær forsyning i elnettet, siger Tom Bøjland, Sales Manager hos Eaton.

- Samtidig er der en stor sidegevinst at hente for datacenteroperatørerne. De kan nemlig tjene penge på at tilbyde deres strøm til forsyningsselskaberne og dermed udnytte denne nye indtægtskilde til at kompensere for deres eget elforbrug. Det er en win-win-situation for hele datacenterbranchen, siger Tom Bøjland.

I december 2020 oplyste Microsoft, at tech-giganten vil etablere tre datacentre i Danmark. Centrene, der etableres på Sjælland, skal udelukkende drives af grøn energi.

Eaton havde i 2020 en omsætning på 17,9 milliarder dollars og servicerer med omkring 92.000 medarbejdere kunder i over 175 lande.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094