Det er ellers ikke mere end et par år siden, Olaer DK rykkede ind i et nyt domicil på Hestehøjvej i Møldrup nord for Viborg, men nu har man udvidet endnu engang.
- Vi har lejet vores tidligere kontorlokaler placeret på nabogrunden med tilhørende lager. Vi har dels haft brug for ekstra kontorfaciliteter og dels især ekstra lagerfaciliteter, hvor vi har oprettet et testcenter og lager for produkter til efter-service markedet i vindmølleindustrien, fortæller Britta Dreier.
Med det nye testcenter har Olaer DK udvidet sit kompetenceområde, og dermed vil man også øge servicen overfor virksomhedens kunder.
- I testcenteret kan vi både udføre ønskede test for kunder samt for andre Olaer-selskaber i vores gruppe, forklarer Britta Dreier, og fortsætter:
- Vi kan blandt andet lave udmatningstest og overlevelsestest i kølecontainer samt trykfaldstest med henholdsvis vandglykol og gearolie ligeledes i kølecontainer.
Opkøbt af Parker HannifinOlaer DK var oprindeligt kendt under navnet Oiltech, men skiftede i foråret 2010 navn for bedre at blive integreret hos ejerne Olaer.
For få uger siden blev Olaer Group opkøbt af den amerikanske Parker Hannifin Corporation, som vil integrere Olaer i sin hydraulik-division.