23948sdkhjf

Svinegylle giver mere energi

Forsøg på Aarhus Universitet viser, at svinegylle giver et højere metanudbytte, hvis det får en termisk forbehandling, før det anvendes i biogasreaktoren.
Produktion af biogas er en kompleks proces, der involverer mange faktorer. Biogasproduktion kan optimeres ved at finjustere nogle af disse faktorer. En ny undersøgelse viser, at termisk forbehandling af svinegylle kan bidrage til at øge biogasudbyttet. Det skriver Aarhus Universitet i en nyhed på sin hjemmeside.

Tre typer gylle var med i undersøgelsen – kvæggylle, afvandet svinegylle og kyllinge-dybstrøelse. For at studere effekten på gødningens metanudbytte blev de tre typer gødning forbehandlet ved høje temperaturer og tryk i en reaktor i 15 minutter ved seks forskellige temperaturer mellem 100°C og 225°C med 25°C intervaller.

Resultaterne viste, at termisk forbehandling var mest effektiv på afvandet svinegylle, der viste et højere udbytte ved lavere forbehandlingstemperatur end de øvrige typer, skriver universitet.

Energiudbyttet af kvæggylle kan også forbedres ved termisk forbehandling, men først ved en temperatur på over 175°C. Udbyttet fra kyllinge-dybstrøelse derimod blev ringere efter forbehandlingen.

- Før termisk forbehandling opskaleres til anvendelse i kommercielle biogasanlæg, er det vigtigt at se på den totale energibalance. Det ville være meningsløst at bruge mere energi til forbehandling end det ekstra udbytte, der kommer ud af behandlingen. Termisk forbehandling kan også være berettiget, hvis spildvarme er til rådighed, siger Chitra S. Raju, der udførte ph.d.-projektet, i nyheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093