23948sdkhjf

Danske Commodities indgår PPA med verdens største havmøllepark

Det danske energihandelshus Danske Commodities har indgået en 15-årig Power Purchase Agreement (PPA) på 480 MW med Dogger Bank havmøllepark. Det er tredje gang, Danske Commodities er valgt som aftager på det banebrydende havmølleprojekt.

Ifølge aftalen får Danske Commodities ansvaret for handel og balancering af en volumen på 480 MW fra Dogger Bank C.

Havmølleparken Dogger Bank består af tre projekter: Dogger Bank A, Dogger Bank B og Dogger Bank C, som hver tegner sig for 1,2 GW af havmølleparkens samlede kapacitet på 3,6 GW.

I august 2020 indgik Danske Commodities to 15-årige PPA’er på hver 240 MW med Dogger Bank A og B. Med de 480 MW, der nu er indgået aftale om med Dogger Bank C, får Danske Commodities et samlet aftag fra havmølleparken på 960 MW.

- Dogger Bank er et banebrydende projekt, der sætter nye verdensrekorder med nyskabende teknologi. Dogger Bank C bliver nu en del af Danske Commodities’ kontraktportefølje, og vi er stolte over at være blevet valgt som aftager på alle tre Dogger Bank-projekter, siger Tor Mosegaard, VP, Head of European Power Trading hos Danske Commodities.

Dogger Bank A og B er et joint venture mellem SSE Renewables (40 %), Equinor (40%) og Eni (20%). SSE Renewables og Equinor meddelte i november 2021, at Eni også får en aktiepost på 20 % i Dogger Bank C, hvor SSE Renewables og Equinor hver især beholder 40 %, i en handel, der forventes gennemført i 1. kvartal 2022 (under forudsætning af
endelig projektfinansiering og myndighedsgodkendelse af Dogger Bank C).

Når havmølleparken Dogger Bank kommer i fuld drift, bliver den verdens største havmøllepark, og den skal levere vedvarende elektricitet til seks millioner britiske
husstande.

- PPA’en med Dogger Bank C udgør en vigtig udvidelse af vores langsigtede portefølje, og den afspejler vores engagement inden for vedvarende energi i Storbritannien. Danske Commodities har handlet med energi i Storbritannien i over ti år, og PPA’er er for os en væsentlig måde at sikre den fortsatte udvikling af grønne energialternativer, siger Tor Mosegaard.

Danske Commodities’ kontraktportefølje omfatter nu aktiver inden for vedvarende energi med en samlet kapacitet på over 6.900 MW og handler desuden energi i 39 lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156