23948sdkhjf

Opgaverne rækker til mere end hvad navnet antyder: AffaldVarme Aarhus skifter navn

Den 1. marts 2022 vil det kommunalt ejede forsyningsselskab AffaldVarme Aarhus skifte navn til Kredsløb.

Det sker, fordi virksomhedens opgaver har ændret sig så markant, at de rækker videre, end navnet AffaldVarme Aarhus antyder.

- Vi ser ikke længere affald som affald, men som ressourcer, som vi vil be-holde i brug så længe som muligt. Vi leverer flere ydelser end varme og arbejder allerede udenfor Aarhus Kommune. Så tiden er løbet fra navnet AffaldVarme Aarhus, siger administrerende direktør i AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen.

Nyt navn – nye ydelser

Klimaopgaven i AffaldVarme Aarhus kræver en kæmpe indsats og det nye navn skal være med til at tydeliggøre den for både ansatte og kunder.

Ud over et nyt navn på regningerne betyder det helt konkret, at Kredsløb forpligter sig til at gøre det så let som muligt for kunderne at gøre grønne handlinger centreret omkring affald, genbrug og energi. 

- Vi ønsker et navn, som i højere grad kommer til at fortælle vores historie nu og i fremtiden. Det gør navnet Kredsløb. Det beskriver både de kredsløb, som fjernvarmen og ressourcerne løber i hver dag, men også idéen om det vi vil – nemlig at gøre vores allerbedste for, at Aarhus kan blive CO2-neutral i 2030 med helt nye tilbud og ydelser som direkte genbrug, fjernkøling og meget mere vedvarende energi, siger Bjarne Munk Jensen.

AffaldVarme Aarhus består i dag af i alt 7 selskaber. Alle skifter navn den 1. marts 2022. Det betyder blandt andet, at når de aarhusianske forbrugere får en varme regning pr. 1. april kommer den fra Kredsløb Fjernvarme.

Fra vandværker til Kredsløb

  • Før 2007 var AffaldVarme Aarhus en del af Århus Kommunale Værker.
  • I 2007 blev Århus Kommunale Værker opløst og både AffaldVarme Aarhus og Aarhus Vand blev en forvaltning i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
  • 1. januar 2020 blev AffaldVarme Aarhus et kommunalt ejet selskab og udskilt fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
  • Fra 1. marts 2022 er Kredsløb navnet på organisationen, der håndterer affald for og leverer varme og varmt vand til aarhusianerne.

Kilde: AffaldVarme Aarhus

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093