- Kampen for klimaet er vigtigere end alt andet
Ladestandere, elledninger, varmepumper, solcelle- og vindmølleparker. Mængden af elinfrastruktur er i vækst som følge af elektrificeringen af samfundet. Faktisk er den forventede efterspørgsel på grøn strøm så stor, at vi skal opstille flere vindmøller og solceller end vi forventede for bare ét år siden. En udfordring, som klimaminister Dan Jørgensen indrømmede for nylig, da regeringen fremlagde sit klimaprogram.
At vi har brug for mere grøn strøm er positivt i den forstand, at det betyder, at der momentum i den grønne omstilling. Omvendt skaber det en klar udfordring, da det tager lang tid at opstille de vindmøller, der skal være drivkraften og den grønne motor, der får hjulene til at dreje i samfundet.
Vi lever i et lille land, hvor hver en kvadratmeter tæller, og det skaber kamp om pladsen, og derfor er udfordringen med at etablere vindmøller i stigende grad forbundet med naturhensyn. Et dilemma og paradoks der fylder meget i hverdagen hos aktørerne i vindsektoren. I Wind Denmark ved vi, at det ikke er nemt, men at det er en bundet opgave at sikre sameksistens mellem klimahensyn og naturhensyn. På det overordnede plan er den grønne omstilling en nødvendighed for at imødegå klimaforandringer, som ellers kan medføre, at arter uddør. Vedvarende energianlæg er derfor en nødvendighed for, at biodiversiteten kan opretholdes eller forbedres globalt set, men på det lokale niveau kan vedvarende energianlæg være en udfordring for særligt visse dyrearter.
Det betyder, at klima- og naturhensyn kan blive til modsætninger frem for partnere. Det er uhensigtsmæssigt, for hvis klimakampen ikke vindes, så bliver det katastrofalt for biodiversiteten. Grundlæggende er den grønne omstilling af vores samfund og energiforbrug altafgørende for, at vores natur kan bevares og styrkes.
For om man vil det eller ej, skal der grøn strøm til for at lave grøn omstilling. Hvis vi skal have nogen som helst forhåbning om at nå klimalovens målsætning om 70-pct.-reduktion i drivhusgasudledningen i 2030, skal der stilles mange flere vindmøller og solceller op. Faktisk skal opstillingen af vindmøller og solceller tredobles på land for, at vi alene kan forsyne os selv med grøn strøm i 2030. Hertil kommer udbygningen på havet, der ditto skal accelereres.
Så hvis vi ikke finder plads til vindmøller i landskabet, så kan vi ikke lave grøn omstilling og leve op til forpligtelserne over for klimaet. Og sådan kommer vi tilbage til start, for hvad gør vi så, når den grønne omstilling griber ind i naturen?
Noget for noget
Som sektor skal vi blive dygtige til at lave afværgeforanstaltninger. Det betyder, at vi med etablering af eksempelvis vindmøller et sted samtidig skaber mere natur i tilknytning eller rundt om vindmøllerne. Kan taigasædgåsen eksempelvis lokkes hen på en anden mark, og kan en vindmølleproducent opfinde en anordning, der holder flagermusen væk fra mølletårnet, så den ikke bliver tiltrukket af alle de flyvende insekter om mølletårnet?
Det handler med andre ord om at skabe gode levesteder til dyr på lokationer, der ligger væk fra vindmøllerne, og det handler om at skabe mere natur i stedet for den natur, man bliver nødt til at inddrage til vindmølleprojektet.
Vi bliver også nødt til at stille os selv det svære spørgsmål: Skal den grønne omstilling til tider trumfe naturhensyn, ligesom naturhensyn til tider trumfer den grønne omstilling?
Overordnet set bør kampen for klimaet være vigtigere end nærmest alt andet, fordi klimaforandringerne har så ufatteligt store konsekvenser. Det svære spørgsmål er så, hvordan det skal afvejes i den enkelte situation.
Vi ser mange eksempler på, at dyr trives glimrende nær vindmøller, når de rent faktisk står der, og det er jo ærgerligt, hvis projekter til gavn for klimaet ikke bliver til noget på et forkert grundlag. Derfor har Wind Denmark sammen med Dansk Energi oprettet et sameksistenslaboratorium, COEX Lab, som bliver åbent for alle, og hvor uafhængige forskere netop skal se på sameksistensen mellem vedvarende energianlæg og natur.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
