23948sdkhjf

Grøn elektricitet kan bremse global opvarmning

Elektrificering er nøgleløsningen, når vi skal dæmme op for klimaforandringerne. Der er nul (0) argumenter for at trække implementeringen i langdrag. At reducere de danske udledninger med 70 procent i 2030 kræver stærk respons nu og ikke først i 2029. 

Sommeren har budt på rekord i varmegrader i Europa, skovbrande mange steder i verden og en trist statusrapport fra FN’s klimapanel (IPCC). Rapporten dokumenterer, at udledningen af drivhusgasser er ansvarlig for en global temperaturstigning på cirka 1,1 siden 1850-1900. Forskerne bag rapporten forventer, at temperaturen vil passere plus 1,5 grader indenfor de næste 20 år. 

Vi er på kollisionskurs med klimaet, der uanset hvad bliver varmere og vildere. Spørgsmålet er blot hvor meget varmere og vildere. Vi har måske allerede fået en forsmag med nogle at de kraftige oversvømmelser vi så denne sommer i Europa.

Paris-aftalen fra 2015 taler om at begrænse opvarmningen til 1½-2 grader, men data fra verdens største økonomier viser, at det bliver svært at nå. Meget svært.

Ikke desto mindre skal vi gøre, hvad vi kan både i Danmark og sammen med vores partnere i EU og FN. Vi kender nøgleløsningen – elektrificering – og der er nul (0) argumenter for at trække implementeringen i langdrag. At reducere de danske udledninger med 70 procent i 2030 kræver stærk respons nu og ikke først i 2029. 

To sider af elektrificering

Elektrificeringen har to sider, der hænger tæt sammen: Produktion og forbrug.
For det første skal vi øge produktionen fra vindmøller og solceller. Vi får brug for rigtig meget grøn elektricitet, og det kræver et frugtbart samspil mellem stat, kommuner, borgere, energiselskaber, investorer og elnetselskaber. Vi skal skaffe plads og penge til anlæggene og sørge for, at deres elproduktion kan komme frem til forbrugerne.

For det andet skal vi have fokus på elforbruget, der de seneste mange år har ligget på ca. 35 mia. kWh. Analyser viser, at elforbruget kan blive fordoblet frem til 2030 og fordoblet en gang til frem til 2050. I runde tal kan vi altså få brug for 70 mia. kWh i 2030 og 140 mia. kWh i 2050. 

Salget af elektriske biler stiger dramatisk – heldigvis! – og der ruller nu over 100.000 elbiler og pluginhybrider rundt på de danske veje. Et ædrueligt gæt er, at vi kan have 1-1½ millioner elbiler i 2030. Her er der ekstremt vigtigt, at vi sørger for, at elnettet ikke blive en bremse på udviklingen. Ladeoperatørerne skal sørge for mange forskellige typer opladning, og elnetselskaberne skal kunne investere i de nødvendige kabelskabe, kabler/ledninger og transformerstationer.

Ladeinfrastruktur på forkant

En vigtig pointe er her, at ladeudstyr og el-infrastruktur hele tiden skal være på forkant af behovet for opladning, så elbilerne ikke snubler i vrede bilister uden strøm på batterierne. Vi i elbranchen står overfor en kæmpe opgave med at servicere det nye elforbrug.

Opgaven omfatter også infrastruktur til varmepumper, der er en god teknologi til at fordrive fossil energi fra individuel opvarmning, fjernvarme og industri. Hvordan fordelingen mellem individuel og kollektiv opvarmning skal være, må være op til lokale analyser og planlægning – i den sidste ende bliver løsningen baseret på elektricitet.

Industrien er også ved at se på mulighederne for elektrificering til produktion af procesvarme. Analyser foretaget bl.a. med støtte fra ELFORSK viser, at potentialet er betydeligt for at fortrænge kul, olie og naturgas med el. Udfordringen er her først og fremmest, at varmepumper har svært ved at levere procesvarme på over 100 grader, så her har vi et felt, hvor der er akut behov for mere forskning, udvikling og demonstration – i Danmark og internationalt.

Vi har kun en jordklode

Fremtiden er elektrisk. Branchen arbejder på højtryk for at følge med den hastige udvikling både i dagligdagen med etablering og vedligeholdelse af udstyr og med at sikre en bedre forståelse af, hvilke krav vi skal leve op til om 5, 10 og 15 år. 

I Dansk Energi har vi sammen med netselskaberne udviklet Netmodellen, der kan give os detaljerede analyser både på landsplan og meget lokalt.

Sammen skal vi omfavne fremtiden… og gøre vores til, at Jorden trods et varmere klima fortsat vil være et godt sted at befinde sig for fremtidige generationer.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125