23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny kommunikationschef i ChoosEV

Elbiloperatøren ChoosEV styrker kommunikationsindsatsen med ansættelsen af Lise Kirkegaard som ny kommunikationschef og del af ledergruppen.
Lise Kirkegaard (37) får ansvar for at videreudvikle ChoosEV’s strategiske kommunikationsplatform og øge kendskabet til elbilens og teknologiens mange muligheder.

Lise Kirkegaard har tidligere været kommunikationschef i Finansrådet og i Lauritz Knudsen og Schneider Electric Danmark, samt kommunikationsrådgiver i DONG Energy og Den Konservative Pressetjeneste. Derudover har hun også som seniorrådgiver og konsulent i PROSPECT rådgivet virksomheder om strategisk kommunikation og mediehåndtering. Lise er uddannet journalist og HD(O).

”Lises rolle bliver at synliggøre ChoosEV’s strategiske målsætninger, kaste lys over virksomhedens fremdrift, og dermed sikre elbilens plads i samfundet, så de mange økonomiske og miljømæssige fordele udnyttes så hurtigt som muligt. Udover ansvaret for virksomhedens kommunikationsstrategi og eksekveringen af denne skal Lise også bidrage til den generelle forretningsudvikling på baggrund af hendes erfaring fra både energi- og elbranchen og teknisk orienterede virksomheder. Lises solide erfaring med omdømmegenerende kommunikationsarbejde vil også sikre vores virksomhed og dermed give elbilen den ballast og troværdighed som denne nye teknologi fortjener”, siger Lars Bording, adm. direktør i ChoosEV.

ChoosEV er Danmarks førende elbil-operatør og er ejet af energiselskaberne SE og SEAS-NVE. ChoosEV er i øjeblikket ved at opbygge en landsdækkende infrastruktur til opladning af elbiler, hvilket gør det nemt at skifte den konventionelle bil ud med en elbil.

Inden udgangen af 2012 vil ChoosEV have etableret 60 Quick Charge stationer til elbiler, sammen med flere hundrede opladningspunkter til normal opladning. ChoosEV stod for indregistrering af 75% af alle nye elbiler i 2011 og selskabets mål er, at elbiler skal oplades intelligent, så de oplades med så meget vedvarende energi som muligt og så transport- og miljøhensyn forenes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078