23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kommune stopper 10 Vattenfall-vindmøller

Manglende dokumentation for vindmøllernes støjniveau får nu Holbæk Kommune til at kræve møllerne stoppet.

Der er tale om 10 vindmøller ved Hagesholm nordøst for Holbæk, som Holbæk Kommune nu har udstedt et standsningspåbud for. Det betyder, at hvis ikke Vattenfall senest den 19. april har fremlagt den nødvendige dokumentation for, at møllerne overholder støjgrænserne, så vil de blive taget ud af drift. Det skriver Holbæk Kommune på sin hjemmeside.

– Vattenfall har fået en frist til den 19. april til at levere dokumentationen. Får vi ikke den, indstilles driften og herefter vil vindmøllerne kun køre i forbindelse med at støjmålinger gennemføres, siger Jeppe Søndergaard, der er chef for Teknik og Miljø i Holbæk Kommune, på hjemmesiden.

Han forventer dog ikke, at der bliver nogen problemer i forhold til de gældende støjgrænser, men understreger at dokumentationen skal være i orden før standsningspåbuddet kan ophæves.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|