23948sdkhjf

- Der er stadig behov for at udrydde myter om solceller

Af Flemming Vejby Kristensen og Rasmus Lildholdt Kjær, formand og næstformand i Dansk Solcelleforening.

På trods af at der nok ikke findes en eneste dansker, der ikke har hørt om hvordan solceller kan yde et betydeligt bidrag for at nå Danmarks målsætning om reduktion af Co2 forbruget med 70 procent inden 2030, findes der stadigvæk utroligt mange myter om solceller.

En af de mere sejlivede myter er, at solcelleparker i Danmark er plastret til ud over vores yndige land, og ødelægger udsigten og adgangen til vores flotte natur, miljø og landskab, med væsentlige negative effekter på dyrelivet og sjældne trækfugles ynglemuligheder.

Den myte er forkert, fordi den opstiller et modsætningsforhold mellem udbygningen af solceller og den grønne omstilling og hævder, at opstillingen af solcelleanlæg, står i modsætning til naturhensyn på et givet geografisk område, og at klimatiltag og naturbeskyttelse ikke kan understøtte hinanden.

Modsætningen er også ofte efterfulgt af en forestilling om det ganske land er fyldt med solceller.

Det forholder sig i realiteten ganske anderledes. For det første er der rent faktisk ganske få solcelleanlæg i Danmark, sammenlignet med de landbrugsarealer der findes, og det er ofte på tidligere marker uden stor landbrugsmæssig værdi at solcelleanlæg sættes op.

Ifølge Danmarks Statistik blev i alt 2.624.879 hektar brugt på landbrug og gartnerier i 2020. Ifølge Dansk Solcelleforenings bedste vurdering lægger solcelleanlæg i dag beslag på lidt under 1.200 hektar.

Estimatet for 2030 er, hvis der på det tidspunkt i alt er installere 10 GW på marker, at der skal anvendes ca. 12.600 hektar.

Det er altså noget under 0,5 procent af de samlede landbrugs- og gartnerijorde, der i givet fald bruges på solceller.

Dernæst – og endnu mere centralt – så er opsætningen af et større eller mindre solcelleanlæg, for det meste ikke et problem for den omgivende natur. Tit sættes solcelleanlæg op på arealer omkranset af en beplantning af træer og buske, og de er netop konstrueret på måder, som gør, at dyr kan passere mellem og under de konkrete solcelleanlæg. Det giver mulighed for, at biodiversiteten rent faktisk fremmes i disse områder og at der naturligvis ikke anvendes sprøjtegifte og pesticider.  Derfor mener vi også, at vi i den grønne omstilling skal udnytte de fordele, som solceller kan bidrage med i en symbiose med natur og naturbeskyttelser. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094