23948sdkhjf

Klumme: Solceller har fortsat et stort, uforløst potentiale

Af Flemming Vejby og Rasmus Lildholdt Kjær fra Dansk Solcelleforening.

Klima og miljø er det område, hvor Danmark kan gøre den absolut største forskel for klodens fremtid. Sådan lød det stolt og visionært fra Danmarks statsminister på talerstolen til folketingets afslutningsdebat d. 2. juni – og derfor skal vi netop ikke lade administrative barrierer stå i vejen for, at vi kan udnytte vores fulde potentiale, ved at bruge ressourcer og plads bedre end vi gør i dag. 

I Danmark gør vi meget for den grønne omstilling, men vi kan stadig gøre mange ting smartere. I dag er solenergi den billigste form for vedvarende energi, og derfor er det paradoksalt, at energi fra solceller kun dækker omkring fire procent af det samlede elforbrug i Danmark. Solenergiens potentiale er stort, og det er på tide at vi for alvor begynder at udnytte det. 

Det danske landskab har et stort uudnyttet potentiale i opsætningen af solceller, og særligt er placeringer af solceller på store bygninger, eksempelvis sportshaller eller flade industritage, fordelagtige, idet anlæggenes størrelse derved kan sikre en konkurrencedygtig elproduktion. Desværre er det bare sådan, at rigide regler på området forhindrer denne oplagte mulighed. I stedet for at fremme den grønne omstilling, bliver det et juridisk spørgsmål om hvem der ejer bygningen, og en vurdering af ejerskabet over solcellerne. Det skal vi have lavet om på, således administrativt bøvl ikke kommer til at stå i vejen for opnåelsen af vores klimamål. 

Lovgivningen skygger for fremtidens brug af solenergi 

I dag hæmmer tinglysningsloven etableringen af solceller på oplagte tagarealer. Tinglysningsloven indebærer nemlig, at solcelleanlæg på tagflader bliver omfattet af bygningens pantsætning, og på den måde skal solcelleanlægget i udgangspunkt anses som en bestanddel af selve bygningen. 

Det er et problem fordi solcellerne på den måde ikke kan pantsættes særskilt, men i stedet bliver en del af bygningen. Konsekvensen ved dette er, at en solcelleudvikler fratages muligheden for at leje et tagareal eller finansiere solcelleanlægget gennem pantsætning, hvori långiveren så vil få pant i aktivet. 

Eksempelvis betyder det, at hvis en solcelleudvikler etablerer et solcelleanlæg på taget af en virksomhed, og sælger den dertilhørende grønne strøm til virksomheden, vil solcelleanlægget i tilfælde af virksomhedens konkurs indgå i boet til virksomhedens kreditorer. 

Denne usikkerhed er unødvendig, og vi skal ændret barrierer som disse ulogiske love, hvis vi vil nå de klimamæssige målsætninger. Vi bør derfor lægge en nationalhandlingsplan for hvilken rolle solenergi skal spille i den grønne omstilling i Danmark. 

Energifællesskaber kan spille en central rolle i den grønne omstilling

Hvis den grønne omstilling virkelig skal kunne have en effekt, så skal der etableres markant flere solcelleanlæg. Det lokale engagement mellem borgere, kommuner og virksomheder forventes at blive et vigtigt supplement til de regionale og internationale forsyningsnetværk, og dette bør derfor være en naturlig del af løsningen mod den grønne omstilling. Denne sommer, når implementeringen af det nye VE-direktiv træder i kraft, bliver muligheden for at etablere lokale energifællesskaber, som kan levere vedvarende energi til lokalsamfundet, en realitet. 

Det handler om at skabe en kollektiv ordning hvor lokalsamfundet får mulighed for at deltage aktivt i den grønne omstilling af energiforsyningen. Energifællesskaber samarbejder om anlæggelsen af solcellerne, og på den måde udveksles og høstes den grønne energi, som de deltagende parter selv producerer. Dét gavner klimaet og samfundsudviklingen. 
Men også her står er der udfordringer, som til stadighed står i vejen for udnyttelsen af det kæmpe potentiale. 

Der findes i dag kun få energifællesskaber, men vi har brug for mange flere. Derfor er det uhørt vigtigt, at finansieringsmulighederne af solcelleanlæg på eksempelvis industritage ikke begrænses af reglerne i tinglysningsloven. 

Samtidigt er det vigtigt, at vi får defineret netselskabernes rolle, da energifællesskabernes succes er betinget af prisen på udvekslingen af energien igennem det lokale elnet. Som udgangspunkt bør prissætningen afspejle besparelser eller omkostninger forbundet med transporten på nettet.

Særligt elnettet er den bærende kraft i vores grønne omstilling, men elnettet oplever allerede flaskehalsproblemer flere steder, som dæmper den positive udvikling. Hvis vi for alvor skal drage fordel af den friske vind og solens stråler, så kræver det en national handlingsplan på elnettet.

Det er altså afgørende at vi tilpasser rammebetingelserne således de passer til udviklingen, hvis vi fortsat vil være et grønt foregangsland, som de andre lande kan se op til. Vi bør derfor modernisere tinglysningsloven og få udarbejdet en national handlingsplan for solenergi med det samme. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094