23948sdkhjf

Aura Energi bag nyt biogasanlæg i Østjylland

Energiselskabet Aura Energi, grovvarekoncernen Danish Agro samt østjyske landmænd organiseret i en leverandørforening har sammen stiftet BioEnergi Østjylland A/S.

Parterne vil i det regi undersøge muligheden for at etablere et biogasanlæg, der kan producere op mod 24 millioner kubikmeter metan om året. Det svarer til opvarmningen af 15.000 husstande.

- Biogasproduktion mindsker landbrugets udledning af metan betydeligt, er en klimavenlig energikilde og sikrer, at landbrugets restprodukter udnyttes fuldt ud. Netop derfor har vi siden 2020 via en projektgruppe analyseret mulighederne for at etablere et biogasanlæg i Østjylland. Det ser så lovende ud, at vi nu etablerer BioEnergi Østjylland A/S sammen med stærke partnere i Aura Energi samt Danish Agro. Vi skal nu sammen udarbejde en mere konkret projektplan, siger Jens Gammelgaard, initiativtager og formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Helt præcist vil BioEnergi Østjylland A/S bruge 2021 på at modne projektet, så alle godkendelser, leverandørtilsagn, fremtidig lokalitet med videre er på plads, så projektet er klar til ansøgning om tilskud i starten af 2022.

Parterne håber på, at et fuldskala-anlæg vil være idriftsat i 2024

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093