23948sdkhjf

PlanEnergi bliver partner i Gate 21

PlanEnergi er i marts 2012 blevet partner i Gate 21, som er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og universiteter.
Gate 21’s partnerkreds udvikler klimavenlige løsninger inden for områderne byggeri, transport og energiforsyning, og partnerskabets projekter tager udgangspunkt i kommunernes klimaudfordringer, og benytter samtidig det kommunale marked som et laboratorium, hvor videninstitutioner kan koble den nyeste viden med praksis, og hvor private virksomheder kan udvikle nye produkter og løsninger.

- Formålet med et Gate 21-partnerskab er, at vi kan gøre brug af vore erfaringer fra de jyske kommuner i samarbejde med kommuner, i Region Hovedstaden og Region Sjælland, om fx strategisk energiplanlægning. Gate 21 er en perfekt platform for dette arbejde, da partnerkredsen omfatter så mange københavnske og sjællandske kommuner, og blandt andet strategisk energiplanlægning er højt prioriteret, fortæller energiplanlægger i PlanEnergi, Per Alex Sørensen.

- Jeg byder PlanEnergi velkommen i Gate 21 og ser frem til et innovativt samarbejde, hvor PlanEnergi’s viden om strategisk energiplanlægning bliver et værdifuldt bidrag til Gate 21’s arbejde med at udvikle fremtidens energiforsyning i kommunerne. Jeg er overbevist om, at såvel PlanEnergi som Gate 21's øvrige partnere vil få stor glæde af partnerskabet, udtaler Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11